www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Vesterbro med i kampen om statuen “En rigtig dansk familie”
UDGIVET jan 2019 02

Vesterbro Lokaludvalg er gået med ind i kampen om at få den meget omtalte statue til Vesterbro efter at den har stået foran Statens Museum for Kunst.

Familien skal hjem til deres kvarter ved havnen

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har bedt bydelenes forskellige lokaludvalg om at komme med indspark til, hvorfor netop deres bydel egner sig til at modtage den nye statue.

I dette regi har Vesterbro Lokaludvalg forsøgt at finde et egnet sted. Lokaludvalget har peget på de nye boligområder ved havnen, som det bedste sted at give den rigtige danske familie et nyt hjem. To steder er på tale – begge steder hvor der forventes at færdes mange borgere: Henholdsvis ved det nye Skibbroen eller ved Uniscrap-bygningen overfor Skibbroen.

Eftertragtet havneområde med stor mangel på kunst i det offentlige rum

Området er et af Københavns splinternye boligområder, som skyder op som kantede paddehatte langs hele den gamle havnefront. Men bydelens beboere savner, at området træder i karakter og byder på nye og spændende oplevelser. De savner kunsten.

Havneområdet hvor Lokaludvalget tiltænker at statuen skal finde sit nye hjem

I forlængelse af indstillingen har lokaludvalget været i dialog med de lokale, hvor projektet har været oppe på møde i husbådeforeningen og i grundejerforeningen. Begge parter har været positive overfor forslaget.

Derved har Lokaludvalget indgivet et ønske om, at statuen finder sig endeligt til rette på Vesterbro. Hvor statuen kommer til at indfinde sig afgøres i det første kvartal af 2019.

En eventuel placeringsmulighed ved Skibbroen