www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Vesterbro lokaludvalg var med på KøbenhavnerKonferencen
UDGIVET jan 2019 31

Den 30. januar afholdte Københavns kommune KøbenhavnerKonferencen – et stort anlagt arrangement med fokus på, hvordan man forbedrer borgerinddragelsen af Københavnerne. Vesterbro lokaludvalg var stærkt repræsenteret ved det stort anlagte arrangement, for at kunne byde ind med skarpe pointer til fremtidens dialog.  

Den mangfoldige dialog

I Vesterbro lokaludvalg er dialogen med Vesterbros borger en af de opgaver, der ligger på øverste hylde, hver eneste dag er den borgernære dialog i fokus.

Lokaludvalget lægger vægt på at skabe dialog og samarbejder med bydelens mange aktører i form af foreninger, institutioner, organisationer mv. Dialog, der tager udgangspunkt i Vesterbros borger på gadeplan. Dette sker eksempelvis ved, at lokaludvalget er tilstede og synlig ved arrangementer på Enghave Plads og Sidegadefest, samt er med til at arrangere dialogskabende begivenheder såsom Indre Vesterbro gade- og dialogfest og en lang række forskellige borgermøder.

For bedre at kunne komme i dialog med Vesterbros borgere på deres præmisser, er et initiativ til et digitalt borgerpanel på bedding i 2019. Det bliver et værktøj, der skal styrke dialogen mellem lokaludvalget og vesterbroerne, og det er et tiltag, der har haft succes i andre bydele.

KøbenhavnerKonferencen

Den for nyligt afholdte “KøbenhavnerKonference”, har været et tiltag fra Københavns kommune til bedre at kunne indgå i dialog med Københavnerne. Vesterbro lokaludvalg var ved konferencen repræsenteret ved lokaludvalgsmedlemmerne Anja Agnethe Kure, Jørgen Sprogøe Petersen og Mikael Stenstrup, der både kom med mange indspark til debatten, men også er gået derfra med rygsækken fyldt af gode tiltag.

Vi delte erfaringer og ideer om, hvad god borgerinddragelser er og bør være. I min gruppe lagde vi vægt på, at borgerne skal inddrages tidligt i processen, og at man som borger skal føle sig hørt. Borgeren skal med andre ord kunne genkende deres bidrag i det endelige resultat.

Fortæller Anja Agnethe Kure, der samtidig påpeger at en af de vigtigste pointer fra konference er, at man skal være bedre til at give feedback til de borger, der deltager i københavnerdialogen, noget der hidtil har været overset. Jørgen Sprogøe Petersen fortæller, at han gik opløftet fra KøbenhavnerKonferensen.

Jeg har mødt en masse engagerede mennesker, som var meget optaget af byens udvikling og meget gerne ville bidrage på hver deres måde. Jeg oplever, at der hersker en grundlæggende opfattelse af, at borgerne er meget mere ambitiøse på deres bys vegne end politikerne specielt når det angår det grønne, klima, cykler. Derfor er dette arrangement også rigtig vigtigt.

Der deltog omkring 200 personer ved KøbenhavnerKonferencen i Københavns Rådhus’ festsal. Blandt de deltagende var halvdelen almindelig borgere, der har kunne tilmelde sig igennem sociale medier. Ved
åbningstalen sagde overborgmester Frank Jensen, at han bød alle ideer velkommen, men at han ikke kunne garantere, at alle ideer vil blive til noget.

Vesterbro lokaludvalg kæmper dagligt for den nære borgerindragelse, da Københavns borger anses for, at være de mest ambitiøse på byens vegne. Derfor håber lokaludvalget også at Københavns Kommune vil tage imod mange af de inputs, som deltagerne kom med i løbet af KøbenhavnerKonferencen.

Overborgmester Frank Jensen taler til de 200 deltagende ved KøbenhavnerKonferencen