www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
UDGIVET sep 2019 27

Onsdag d 9. oktober kl 18.30-21.00 afholder vi borgermøde om Kommuneplan 2019, der er i høring frem til 22. oktober. Mødet afholdes på Kontaktcentret Vesterbro, Valdemarsgade 21.

Allerede i foråret tog vi fat på snakken om oplægget til en ny kommuneplan for Københavns Kommune. En plan som sætter retning for vores bys og bydels udvikling.

For Vesterbro er denne kommuneplan af helt særlig betydning, da der åbnes op for at udvikle det 40.000 m2 store gamle DSB-område område mellem Enghavevej, Ingerslevsgade, Vasbygade og Sydhavnens Plads.

Vi vil derfor gerne samle lokale borgere, aktører og samarbejdspartnere til en debat om, hvad vores budskab skal være til Borgerrepræsentationen.

Vi håber derfor at se dig til borgermødet & høre dine meninger & synspunkter om byens fremtid.

Fra kl 18.30 vil der være noget at spise – vi starter mødet kl 19.15.

Du skal tilmelde dig på jwo@kk.dk senest 6. oktober.

Læs mere om kommuneplanen her