www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Udvidelse af Dybbølsbro
UDGIVET maj 2015 07

Lokaludvalget har i lang tid haft på dagsordenen at Dybbølsbro skal udvides. Cykelslangen er en succes, der bliver bygget ud omkring Dybbølsbro og der er en større mængde af gående og cyklister, der krydser Dybbølsbro. Det giver mere mening end nogensinde at gentænke, hvordan Dybbølsbro skal bære al den trafik. 

Dybbølsbro har med dens to broer store kapacitetsproblemer i forhold til mængden af cykel- og gangtrafik over broen. Med den kommende udvidelse og udbygning af såvel Enghave Brygge, som
Kalvebod Brygge vil trafikken over broen tage til og den nuværende kapacitet vil blive yderligere udfordret.

Nyt byrum og løsning på trafikken

Vesterbro Lokaludvalg har fået en tegnestue til at udfærdige et forslag til, hvordan udfordringerne kan løses på en grøn måde, der også gør broen til at byrum. I dag er der store trafikale problemer for cyklister og fodgængere på Dybbølsbro. Vesterbro Lokaludvalg ønsker en løsning, hvor der etableres et brodæk mellem de to broer, der i dag udgør Dybbølsbro. På den måde skabes der en attraktiv og funktionel forbindelse mellem Bryggebroen, Vesterbros nye områder og havnen.

Dybbølsbro bliver på samme tid en forlængelse af Vesterbro, tilbyder nye, grønne byrum midt i den gamle industri og løser de nuværende trafikale problemer.

Læs debatindlæg fra bl.a. Jesper Møller Pedersen fra Lokaludvalget

Vesterbro 20-2015_ Debat- Dybbølsbro - IKEA og trafik

 

 

 

Herunder kan du se to udsnit af tegningerne. Se alle tegningerne fra tegnestuen – Dybbølsbro – forslag til udvidelse

Dybbølsbro Vesterbro Lokaludvalg April 2015-4

Udsnit set fra Ingerslevsgade/ Dybbølsbro station

Dybbølsbro Vesterbro Lokaludvalg April 2015-5

Udsnit set fra Kalvebodbrygge/ Fisketorvet Shoppingcenter

 

 


1 kommentar

  1. Sisse bay says:

    Jeg kan ikke se broens siders udformning på tegningerne. Jeg går ud fra at der skal være et hegn/gitter af en art så folk ikke falder ned på skinnerne. Dette har potentiale til at tilføje forskønnelse og give broen status som vartegn. Forestil jer et flot rødt jerngitter som kan ses på lang afstand! Jeg håber der er tænkt på det..

Skriv en kommentar