www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Trailer med naturgrej klar til udlån igen
UDGIVET maj 2016 09

Nu kan foreninger og lokaludvalg igen låne TMF’s naturgrejstrailer, der er udstyret med alskens redskaber til naturpleje. 

I 2015 var det en række lokaludvalg og foreninger som eksempelvis Kogræsserlauget, der lånte traileren og brugte den i deres bidrag til at beskytte åbne naturområder og lyskrævende plantearter i Københavns Kommune.

Der er mange steder på Amager Fælled, i Utterslev Mose og på Damhusengen, hvor biodiversiteten er under pres pga. tilgroning og massiv opvækst af invasive plantearter.

Derfor er det fint, når frivillige kræfter vil hjælpe med at komme naturen til undsætning, og her kommer traileren ind i billedet.

Traileren er udstyret med alverdens grej til naturpleje, og selvfølgelig det allervigtigste værktøj til manuel naturpleje, nemlig leen. Leerne findes i både børnestørrelser og voksenstørrelser, så alle aldersgrupper kan få sved på panden ved at svinge le.

Har du spørgsmål eller kender du en forening, der har lyst til at låne naturgrejstraileren, kan du rette henvendelse til frivilligkoordinator, Mike Kyndesen på tlf: 40 28 61 74 eller på mail: ep8k@tmf.kk.dk


Skriv en kommentar