www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Tak, for at du er med til at passe på byttestationerne
UDGIVET apr 2018 03

Vores tre byttestationer giver glæde for mange, men vi skal hjælpes ad med at holde det rydeligt, så er der nemlig plads til gode byt og fede fund. 
Mange vesterbroere har gjort det til en fast rutine at slå et smut forbi en byttestationerne, enten for at sætte en ting eller for at selv at gøre et lille fund. De fleste givere sætter tingene pænt på hylderne og giver deres tøj en bøjle. Så ser det nemlig godt ud for de næste brugere. Af og til sker det dog, at nogen ved en misforståelse sætter en kasse med ting udenfor, i forventning om, at nogle andre tager sig af den. Sådan fungerer det desværre ikke.

Tak for din hjælp

Byttestationerne er selvkørende og vi er alle med til at holde orden. Ting og tøj i papkasser bliver som regel våde og ødelagte. Giv dem et nyt hjem ved at sætte dem i tørvejr – fx ved at aflevere tingene i en af genbrugsbutikkerne på Istedgade eller i en tøjcontainer. 

Vesterbyt Byttestationerne ligger på hjørnet af Dybbølsgade/ Sdr. Boulevard, i børnebiblioteket på Lyrskovgade og i Saxoparken ved naturværkstedet Træstubben.


3 kommentarer

  1. Hanne says:

    Næh, byttestationerne pynter ikke i gadebilledet. Ser rædderligt ud. Burde flyttes til en genbrugsplads.

  2. Admin - lokaludvalget says:
    Team Vesterbros Gader

    Kære Hanne

    Tak for din kommentar.
    Der er rigtig mange vesterbroere, der finder stor glæde i byttestationerne, flittigt benytter dem og ikke mindst helt frivilligt medvirker til at holde dem ryddelige og pæne.
    Der vil altid være forskellige opfattelser af, hvad der pynter og hvad der ikke gør, men Vesterbro Lokaludvalg er sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen enormt glade for muligheden for bæredygtigt genbrug og hvordan byttestationerne kan være med til at understøtte den politik, da den, på nuværende tidspunkt, tættest beliggende genbrugsstation, er på Vasbygade i Sydhavnen.

    God dag og de bedste hilsener,
    Christine/ lokaludvalgssekretariatet

  3. Hanne says:

    Kære Christine,
    Jeg tror ikke, at vi er uenige om målet om mere genbrug, men om måden. Når man vælger at indtage så central en placering på Sdr. Boulevard, hvor rigtig mange mennesker kommer forbi hver dag, har man også en forpligtelse til at sørge for, at det passer ind i omgivelserne visuelt og arkitektonisk. Bygningen spiller ikke sammen med noget som helst i området, men ligner noget, der er dumpet ned direkte fra Christiania eller en kolonihave, hvor denne type bygning ville ligge perfekt. Jeg kan ikke lade være med dagligt at tænke at det må være en joke. Kan vi ikke hæve bundniveauet lidt og også overveje det arkitektoniske, når der laves nyt i det offentlige rum, tak.
    Vh. Hanne

Skriv en kommentar