www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Stofindtagelsesrum på Vesterbro – på vej…
UDGIVET jan 2012 30

Lovgivning vedrørende stofindtagelsesrum bliver formodentlig vedtaget inden sommerferien 2012. Socialudvalget i Københavns Kommune ønsker at være på forkant med vedtagelsen og er derfor allerede i gang med at finde ud af, hvor det første stofindtagelsesrum skal ligge.

Fokus er på Vesterbro, hvor det meste af det offentlige stofindtag foregår. Socialudvalget har set på en liste over mulige placeringer og har herudfra fundet fire som virker hensigtsmæssige. Det er:

Mændenes Hjem, Lille Istedgade.

Halmtorvet 15

Halmtorvet 17

En mobil løsning i form af en bus

Disse forslag er nu sendt i høring, og høringssvarene skal sikre, at Socialudvalget har et dækkende beslutningsgrundlag. Til brug for beslutningsgrundlaget efterlyses særligt vurderinger af de fire udpegede placeringer, men man er yderst velkommen til at fremhæve øvrige aspekter i forbindelse med valg af placering af stofindtagelsesrum på Indre Vesterbro. Høringen løber til og med d. 17. februar. Høringssvar kan enten skrives direkte ind på Københavns Kommunes Høringsportal www.blivhoert.dk eller mailes tilei99@sof.kk.dk eller du kan sende dine input til Vesterbro Lokaludvalgs høringssvarvesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk

Du kan læse mere om placering af stofindtagelsesrum og de fravalgte placeringer fra Socialudvalget.


Skriv en kommentar