www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
UDGIVET sep 2019 13

De fleste borgere på Vesterbro er sikkert stødt på politiets Blå Bus.

”Bussen” køres hver dag rundt på Indre Vesterbro af de lokale nærbetjente for at skabe tryghed og komme i dialog med borgere og brugere i området i tidsrummet fra 07.00-23.00.

Gennem de seneste mange år har ”bussen”, som navnet antyder, været et stort blåt køretøj. Den blå bus har nu udtjent sin værnepligt, og derfor har nærpolitiet fået en ny bus, der er hvid. Navnet er dog det samme, for gennem årene har ”Blå Bus” udviklet sig fra alene at være et køretøj til at blive indbegrebet af den tryghedsskabende og dialogsøgende tilgang, som betjentene på Vesterbro bruger i deres arbejde.

Ud over ved den Blå Bus kan du finde din lokale nærbetjent via  www.dinbetjent.dk eller skrive til nærpolitiet på kbh@politi.dk