www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Planerne for Litauens Plads
UDGIVET nov 2010 19

Der skal etableres lommepark på Litauens Plads.

Lommepark på Litauens Plads

Litauens Plads skal laves til lommepark, og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (TMF) har derfor igangsat en proces, hvor der udarbejdes en plan for, hvordan pladsen skal se ud.

Vesterbros borgere har på denne baggrund været inviteret til at komme med deres idéer til, hvad pladsen skal kunne bruges til i fremtiden. På baggrund af idéerne har to arkitektteams udarbejdet hvert deres overordnede forslag til pladsens fremtidige form og funktion.

Idéer fra borgerne får betydning og udstikker retning

Lommeparken udgøres udelukkende af den del af Litauens Plads, hvor træer, hundelorte og grus i dag fylder rummet. Det er et stort lokalt ønske, at det ikke kun bliver denne del af pladsen, der bliver renoveret. Derfor lægger begge de to forslag til pladsen også op til, at det på sigt er hele pladsen, der bliver renoveret.
Begge teams arbejder desuden med at anlægge en stor græsplæne, på det område, der udgøres af lommeparken. Her skal man kunne ligge i solen, lege eller tage på picninc. Begge teams har også foreslået at regnvand fra området kan samles op i en lille sø eller vandhul i midten af pladsen.

Forskellene..

Forskellen på de to forslag består bl.a. i, udformningen af vandmiljøet i midten af pladsen, om græsplænen skal være flad eller med en bakke, hvilke træer, der skal være på pladsen, og om der skal være plads til bordtennisborde og andre funktioner rundt i kanten af pladsen. Dertil kommer, at det ene forslag også foreslår at skabe en sammenhæng mellem pladsen og hhv. skolen og kirken i pladsens ender.
For de midler, der er afsat til renovering af pladsen, giver det ene forslag mulighed for renovering af lommeparkområdet, hvor det andet også ændrer på resten af pladsen.

Illustration: Preben Skaarup Landskabsarkitekt (i samarbejde med Plan & Proces, Esbensen, Sloth Møller og Armsrock)


Skriv en kommentar