www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
UDGIVET sep 2019 11

Sidste vinter gennemførte Københavns Kommune en række borgerindragende initiativer – herunder spørgeskemaundersøgelse, Idea Factory d. 21. november 2018 og Københavnerkonferencen d. 30. januar 2019. De mange input er blevet brugt i arbejdet med at lave et forslag til en ny ramme for, hvordan Københavns Kommune skal arbejde med københavnerinddragelse i fremtiden.

Du kan læse mere om arbejdet og de mange input på siden her: Bedre københavnerdialog og se ”Forslag til en ny ramme for københavnerinddragelse” med bilag her. Forslaget blev godkendt af Borgerrepræsentationens gruppeformandskreds på møde den 23. august. I bilag 8: Initiativkatalog kan du f.eks. se en samling af nogle af alle de gode idéer, vi modtog. Nogle af initiativerne fra kataloget indgår i forslaget, og de, der ikke gør, vil tjene til inspiration for vores fortsatte arbejde med at forbedre og udvikle kommunens københavnerinddragelse.

Forslaget indgår nu i Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger om budgettet for 2020, og det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om forslaget eller dele af det skal indgå i budgettet. Borgerrepræsentationen har budgetforhandlingsmøder fra d. 27. september til den 4. oktober og behandler det endelige budgetoplæg på møde d. 31. oktober. Hvis det har interesse, kan du følge Borgerrepræsentationens møder på video via link her.

Borgerrepræsentationens sekretariat takker alle for deres bidrag til debatten og vi opfordre alle til fremadrettet at deltage aktivt i lokale og bydelsdækkende debatter i København.