www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Interesseret i en ladcykel til din forening eller kommunal institution?
UDGIVET jan 2019 24

Lokaludvalget har over nogle år lånt en række ladcyker ud til lokale foreninger og brugere. Der skal nu ryddes op, og de mange cykler, der har tjent lokaludvalget og dets brugere godt skal nu skifte ejerhænder. Lokaludvalget leder derfor efter nye ejere til 5 ladcykler, der trænger til en kærlig hånd.

Lokaludvalget sidder inde med en række brugte ladcykler. Så hvis du er en kommunal enhed eller forening med et almennyttigt formål, der har brug for en ladcykel, kan du henvende dig NU med ønsket om at få en af ladcyklerne.

Vi har i alt fem cykler, som skal gives væk. Alle cyklerne er i en sådan stand, at der af de kommende modtagere på forventes at være en økonomisk udgift i forhold til at få dem ud på Vesterbros gader igen.

Reglerne for at give kommunal ejendom væk er, at det kun må gives til andre kommunale enheder i Københavns Kommune, eller til anerkendte velgørende formål. Det vil sige, at vi kun kan give cyklerne væk til kommunale institutioner eller almennyttige foreninger i bydelen. Derfor kan vi desværre ikke give cyklerne væk til privatpersoner, virksomheder og lignende.

Hvis I er interesseret i at få en af ladcyklerne, kan I henvende jer via mail til vesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk med en kort beskrivelse af jeres organisation, og hvordan cyklen vil komme jer og bydelen til gavn. I kan sende en prioriteret ønskeliste, hvis I er interesseret i flere af cyklerne. Der er taget billeder af hver cykel, og de er nummereret.

Deadline er 22. februar kl. 12. Ved stor interesse, vil Lokaludvalget vælge ud fra, hvordan cyklerne vil gavne bydelen mest.


Skal pumpes. Håndbremser skal justeres/skiftes ud. Skal generelt forkæles lidt. Tilhørende lås med to sæt nøgler.
Skal pumpes og eer mangler i baghjulet. Sadlen er i stykker og skal skiftes ud. Gear virker ikke. Bremser skal justeres. Låg falder af fordi cykel-kassen er skæv. Tilhørende lås med to sæt nøgler.
Gear og bremser skal justeres. Den skal pumpes. Har kun en abus kædelås.
Baghjul skal skiftes, da der mangler eer og pumpe-tud. Forhjul skal evt. have ny slange. Gummihåndtag mangler. Cyklen skal generelt have en overhaling. Lås med tilhørende nøgle.
Er slidt i selve kassen. Skal have justeret gear og håndbremse. Bagskærm er beskadiget. Ringeklokken virker ikke. Der er en flænge i sadlen. Tilhørende lås med et sæt nøgler.