www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Fremtidens Enghave Brygge
UDGIVET jul 2014 28

Hvad er din holdning til Enghave Brygge og de forestående planer om bebyggelse af området til bolig og erhverv? Giv din mening til kende på Bliv hørt og kom til borgermøde d. 3. september

Københavns Kommune har foretaget en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) der er i høring ind til 16. september. Inden du kommer med din holdning til det nye område, kan du læse nedenstående. 

Læs  

  • Den fulde VVM-redegørelse 
  • Planer for Enghave Brygge
  • Lokalplanen for Enghave Brygge (BEMÆRKNING: I opslaget om Enghave Brygge henvises til lokalplanforslaget. Men dette lokalplanforslag er forældet, idet der er sendt et nyt i begrænset høring, efter at det oprindelige lokalplanforslag blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Det nye lokalplanforslag er sendt i begrænset høring til midt i august.)

 

VVM-redegørelsen for Enghave Brygge er i høring i perioden fra 24. juni 2014 med frist for bemærkninger 16. september 2014 – gå ind på Bliv Hørt og giv dit besyv med.

Borgermøde om Enghave Brygge

Bygherre inviterer til borgermøde om Enghave Brygge projektet onsdag den 3. september kl. 18-20 i Seminarrummet på Aalborg Universitet CPH (A.C. Meyers Vænge 15; 2450 København SV). VVM-myndighederne hhv. Trafikstyrelsen, som, er myndighed på søterritoriet og Københavns Kommune vil være repræsenteret på mødet.

VVM-redegørelse for Enghave Brygge samt 1. hvidbog fra idefasen kan findes på her. Et trykt læseeksemplar af VVM-redegørelse for Enghave Brygge samt bilag kan findes i receptionen på Njalsgade 13, 2300 København S.

VVM-redegørelsen er også fremlagt på Trafikstyrelsens hjemmeside

 

Et bud på Enghave Brygges boligøer.

Et bud på Enghave Brygges boligøer.


2 kommentarer

  1. Helle-Majken Andersen-Harild says:

    Enghave Brygge er en indviklet affære for ikke at sige en varm kartoffel. Foruden VVM-undersøgelsen, der er i høring frem til 16. september, kom det frem i går (27. juli 2014), at der også er sendt et ændret lokalplanforslag i begrænset høring frem til 15. august. Det kan man læse mere om her: https://www.facebook.com/LadKobenhavnsHavnLeve?fref=ts

  2. Thomas Warburg says:

    Hvad mon vi kan stille op med kommunens planer til borgermødet? Allerede i starten af juni udtalte borgmester Morten Kabell til Politiken: ”Jeg har været med i den politiske proces om den nye lokalplan hele vejen og er godt tilfreds med resultatet. Derfor har jeg intet politisk ønske om væsentlige ændringer”.

Skriv en kommentar