www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Årets Vesterbroer 2016 blev…
UDGIVET nov 2016 25

… Lennart Lajboschitz! Vesterbro Lokaludvalg valgte Lennart for han store engagement i det lokale samlingssted Absalon, den tidligere kirke på Sønder Boulevard, der nu danner ramme om et åbent hus med masser af fællesskab, fælles spisning og arrangementer og aktiviteter åbne for alle.

Begrundelser for indstilling af Lennart

Jeg foreslår Lennart Lajboschitz som årets vesterbroer for hans gode initiativ ned Absalon.

 Jeg stemmer på, at årets vesterbroer bliver Lennart Lajbosjits, (Tigermanden, jeg ved ikke om jeg har stavet hans navn rigtigt), som har startet det fantastiske Absalon, som er blevet et populært folkets hus her på Vesterbro. Han overbød nogle andre og købte Absalon for mange penge, fordi han ville vesterbroerne det godt. Han behøver jo ikke penge, men en anerkendelse. Det samler rigtig mange mennesker. Der er mange arrangementer. Det mad som de serverer er en fremragende kvalitet for kun 50 kr om aftenen. De unge mennesker, som er ansat, får en god løn og er rigtig glade for at være der. Jeg bor lige ved siden af, og har været der mange gange og mødt folk her fra Vesterbro og andre dele af København og fra udlandet. Det er et rigtig hyggeligt samlingssted.

arets-vesterbroer-2016-_38a9972 arets-vesterbroer-2016-_l8a3526 arets-vesterbroer-2016-_l8a3530 arets-vesterbroer-2016-_l8a3540

Processen for Årets Vesterbroer

Vesterbro Lokaludvalg har besluttet at runde efteråret af med udnævnelsen af Årets Vesterbroer. En tradition der blev indledt i 2008 og som lokaludvalgets nu vil tage op igen. Alle har mulighed for at komme med en indstilling – det vigtigste er, at foreningen eller personen har fokus på Vesterbro.

Sekretariatet indsamler indstillinger, forretningsudvalget udvælger tre nominerede og lokaludvalget stemmer om, hvem der skal have prisen og æren som Årets Vesterbroer 2106.

Tidligere vindere er
2008 – Værestedet Fisken – fritidsjob og værested for unge på Vesterbro
2009 – Familietilbuddet i Garvergården
2010 – Café Dugnad – værested for stofbrugere på Vesterbro
2011 – Ketil Weltz – fodboldtræner hos Boldklubben Vestia
2012 – Lonnie Burnæs – frivillig hos Settlementets Gang i Gaden

 


Skriv en kommentar