www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Åbent hus på Otto Busses Vej!
UDGIVET jun 2019 03

Vil du gerne blive klogere på din egen bydel? Og samtidig nyde Vesterbros hemmelige grønne baghave med dejlig musik? Så kom til åbent hus på Otto Busses Vej d. 22. juni, hvor der vil være bynaturvandringer, kreative workshops og koncerter for hele familien.

Oplev Vesterbros grønne baghave

Hele området omkring Otto Busses Vej – der i fremtiden kommer til at hedde Jernbanebyen – har allerede grønne hemmelige haver og spændende historiske bygninger, der kan danne rammerne om en grønnere fremtid for både Vesterbro og hele København. Noget der er hårdt brug for i en by, hvor der bliver bygget tættere og tættere. Vesterbro Lokaludvalg indgår i dialogen om udviklingen med DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme. Vi drømmer om mere grønt med plads til alle. Kom og drøm med os og smag på fremtiden!

Vi vil gerne vise jer området, og inviterer på spændende aktiviteter. Programmet for vores workshops, foredrag og bynaturvandringer understreger de mange muligheder:

En dag med skøn musik og hygge

Der vil også være masser af tid til at nyde hinandens selskab, når der hele eftermiddagen spilles musik for børn og voksne. Vi starter med børnekoncert om Sille Krokodille i Ulla Abdullas Cocobongobands skøre og sjove univers, og slutter med medbragte madkurve til kæmpestor fælles picnic og klassiske evergreens. Der er også en særlig hemmelig gæst – bekendelsesdisco er et nyt begreb, der er kommet for at blive. Hør det hele sammen med din nabo! 

Tag din familie, venner og nabo med!

Otto Busses Vej kan noget helt særligt! Derfor vil vi også gerne vise dig en bid af den drøm, vi har – om en grøn oase midt i byen. Vi håber, at du vil komme og nyde den sammen med andre fra dit nabolag. Aktiviteterne starter fra kl. 13.00 og varer til kl. 19.00. 

Det hele kommer til at foregå ved Otto Busses Vej 49, og du kan komme dertil enten via tunnelen midt på Enghavevej eller fra Vasbygade: