www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
0.D. plantede træer i Dannebrogsgade
UDGIVET dec 2012 05

Mandag d. 3. december plantede 0.D. fra Tove Ditlevsens Skole 5 træer i Dannebrogsgade og Matthæusgade. Børnene var glade for at kunne plante tæt på deres fritidshjem, for som de sagde er træer vigtige, ”fordi de giver os ilt”. Børnene kan også lide træerne, fordi nogle træer får æbler og andre får blade, som kan få mange farver. Ét af træerne fik f.eks. navnet Grønneblad (og efternavnet Grønnestegrønneste Blad), mens et andet blev navngivet Vagabond Faxe Kondi.
Teknik- og miljøforvaltningen og Vesterbro Lokaludvalg stod for hhv. træer, gartnerhjælp og undervisning, mens Rud Ellegaard fra lokalpolitiet sikrede, at trafikken tog hensyn til børnene.


Skriv en kommentar