www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Vi vil have flere stofindtagelsesrum
UDGIVET aug 2013 22

“Så længe der eksisterer et stofproblem i Danmark, vil vi med Hovedbanegården nok have problematikken her på Vesterbro. Og det er derfor vigtigt, at det også er her, vi finder på løsningsmodeller.”

Sådan faldt ordene i Lokaludvalget i går aftes. Vi vedtog i går, på det månedlige lokaludvalgsmøde, at sende en udtalelse til Københavns Borgerrepræsentation, vedrørende  opførelse af flere stofindtagelsesrum på Indre Vesterbro i forbindelse med de forestående budgetforhandlinger i Borgerrepræsentationen.

Ønskescenariet
Vi ønsker, at der udbygges kapacitet til flere rum på Vesterbro. Både i forhold til de rygende stofbrugere og de injicerende, og gerne  som en kombination af

  • midlertidig forlængelse af stofindtagelsesrummet i Kvægtorvsgade og
  • en vedtagelse af oprettelse af et permanent stofindtagelsesrum på Halmtorvet til afløsning af Kvægtorvsgade, men også som en model for at nå op på den nødvendige kapacitet.

Du kan læse mere om vores udtalelse her.

 

 


Skriv en kommentar