www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap

KONKURRENCEPROGRAM VAND I GADERNE –

Her kan du læse mere om programmet for konkurrencen Vand i gaderne – 2012.

25. juni:  Hjemmesiden med konkurrence går i luftenHer kan du/I indsende dit/jeres forslag til konkurrencen om vand i gaderne, og deltage I debatten om alle indsendte forslag. Hvad kan dit/jeres gaderums projekt med fokus på vand være? Få inspiration og se regler for konkurrencen.

Vesterbros Gader er åbne konkurrencer for dialog og netværk med formålet at inspirere vesterbroere til at sætte deres præg på Vesterbros gader. Derfor kan du også læse om, hvordan du generelt finder hjælp og finansiering til udvikling og realisering af et gaderumsprojekt. Har du brug for tips og hjælp til projektudvikling se her 

Alle kan deltage i debatten, også selvom de ikke deltager i konkurrencen med et forslag.

Upload gerne dit foreløbige forslag så tidligt du kan og få kommentarer fra andre brugere. Uploadede forslag kan ændres frem til deadline. Og et af vinderprojekterne afgøres af brugerne på sitet – så skab opmærksomhed om og opbakning til dit projekt fra starten!

06. august kl. 16-19: Kom ned i Skydebandegade, hvor vi gir en Siciliansk is, få rådgivning og mød hinanden. Vi har linet masser af vildt vådt vand og leg op i gaden, flaskedrengene spiller kl. 17 på VAND + fiske-drengene fra Nørrebro Kunsthus giver performance! Vand-lyde, vand-eksperimenter, workshop og måske kan du endda købe en fisk med hjem til middagen.

På event vil der være mulighed for at få fif til projektudvikling fra bl.a.Områdefornyelsen Vesterbro, Frivillighedscenter Vesterbro og Projektværkstedet – foruden Vesterbro Lokaludvalg.

Opdatering: Video fra dagen:


Vesterbros Gader Gadeevent 6 august 2012 – Den fine video er produceret af Torben Olander fra www.abemad.dk.

 Se billeder her.

20. august:  Deadline for indsendelse af dit/Jeres forslag til gaderumsprojekt med fokus på vand i gaderne.

21. august-23.august: Du kan stemme om hvem een af vinderne i konkurrencen skal være – her på sitet.

21. august-27. august: Juryen vælger vinderprojekter.  I alt er der vindere for kr. 100.000. Du kan vinde op til kr. 20.000 til at gennemføre dit projekt. For at komme i betragtning skal du/I kunne gennemføre dit/jeres gaderumsprojekt et offentligt sted på Vesterbro i perioden 27/8-30/10 2012. Juryen ser bl.a. på om projektet er nyskabende, hvordan projektet bidrager til fokus på vand, og om projektet bidrager til netværk og dialog på Vesterbro. Læs mere om kriterierne for konkurrencen her.

Et af vinderprojekterne vælges af brugerne her på sitet. De resterende vinderprojekter vælges af en jury på 10 personer, 5 fra Vesterbro Lokaludvalg, og 5 kreative m.m. aktører fra Vesterbro.

Jurymedlemmer for Vesterbro Lokaludvalg: Bettina Porsild, Maja Ingvartsen, Ole Rindtoft, Bruno Schwede, Jørgen Krause.

Jurymedlemmer, eksterne: Ask Holmsgaard, Flydende By; Christian Liljedahl, kunstner, Illutron; Chalotte Vad, arkitekt og deltager bl.a. i Vesterbro projekter omkring fixerum og minipark på Enghave Plads; Lars Kjerulf, sociolog og miljøekspert; Jakob Bue, Art Director & skulptur- og bygge-kunstner.

27. august-30. oktober: Vinderprojekterne gennemføres. Vær med når det sker, og følg med i hvor og hvornår, det sker, her på sitet.

Er dit/jeres projekt blandt vinderne, bidrager Vesterbro Lokaludvalg med op til kr. 20.000 til finansieringen af projektet, og med fælles PR for alle vinderprojekter.

Du/I vil desuden kunne få rådgivning og sparring fra Projektværkstedet og sekretariatet for Vesterbro Lokaludvalg.

Ultimo oktober: Afstemning om det bedst gennemførte projekt. Når vinderprojekterne er gennemført, bliver de dokumenteret her på sitet. Alle kan deltage i net-afstemning om det bedst gennemførte projekt.


Alle forslag fra 2012

  • Futuristiske vandbrønde

    Hvad med at omdanne alle gamle TDC telefonbokse i området til drikke-stop-steder. Boksne er grimme og bliver ikke brugt ret meget mere. Ved at omdanne dem til et smukt naturligt element af gaden og tilbyde beboere og forbipasserende rent drikke vand, vil man kunne forvandle et gammelt grimt kommunikations boks til et smukt "vand brønd" Boksne kunne have et naturligt udsende beklædt med sten eller futuristisk udsende hvor det oprindelige mat... Læs mere og kommentér

  • KLIMA MINI BIB

    Vi vil lave den ubrugte telefonboks på hjørnet af Istedgade/Gasværksvej om til et mini-bibliotek - i første omgang et KLIMA-BIBLIOTEK. Vi har hentet inspiration i London og USA. Ubrugte telefonbokse, i disse digitale tider, bruges som biblioteker, hvor brugeren kan tage en publikation med sig og aflevere en anden. Telefonboksen på det omtalte hjørne har virkelig ingen pt funktion, bortset fra som toilet! Men er egentligt placeret på en... Læs mere og kommentér

  • HUL IGENNEM

    Vi vil lave et HUL IGENNEM i den forsømte røde mur på Istedgade 29. På den anden side af muren er en bæredygtig grøn gård. Kontrasten er stor og interessant mellem den grønne oase inde bag muren og Istedgades urbanitet, særligt på denne indre strækning af Istedgade. Via hullet kommer den grønne gård ud i det urbane gaderum og opleves som en overraskelse for de forbipasserende. Og den pulserende gade kommer ind i gården til beboerne.... Læs mere og kommentér

  • Grønne gårde ud i gaderneVinder forslag

    Vi bygger hængende haver på den forsømte røde mur, Istedgade, 29, af genbrugs-paller fra vores gård og planter og kompost fra bl.a. gården. Vi vil forskønne den røde mur, lave en vertikal have, og sætte gang i at sprede Vestebros mange grønne gårde ude i gaderne. Konceptet er gårdene ud i gaderne. Vesterbros mange grønne og bæredygtige gårde er i dag ikke synlige i gadebilledet, men lukket inde bag mure og aflåste porte. Pal... Læs mere og kommentér

  • EN GRØN VÆG PÅ ISTEDGADE

    En grøn væg på Istedgade Gasværkvejens Skole blev renoveret i forbindelse med genåbningen i 2005, men ud mod Istedgade præsenterer skolen sig ikke særlig godt. Den nye del af Gasværkvejens Skole mod Eskildsgade og gymnastiksalene mod Istedgade skæmmer bybillede med de store og lukkede facader. Det vil – måske i forbindelse med Istedgadeprojektet – være interessant at bruge denne store facade til noget positivt. En grøn fa... Læs mere og kommentér

  • KONGEVEJEN

    Fra nu af kan du kigge ud af dit vindue på Skjalm Hvides Gade og se Kongevejen som de gamle tyrkere mente ledte til et en hellig ø – eller i hvert fald en 3D stencil version af dette. Brostenene på gaden er blevet forvandlet til 3D lærred der forestiller et skvulpende hav med en sti af ophævede sten. Her kan beboere fra nær og fjern hinke på stenene eller få en snak om den gamle kongevej. Der vil være informationsfoldere og en bæn... Læs mere og kommentér

  • WATERSTREET

    Når regnen siler ned så kan ens gade se så trist ud, men hvad nu hvis din gade lignede et maritimt teaterstykke? Nu skal du blot se ud af vinduet på Oehlenschlægersgade 73-79. Gaden vil fra nu af blive omtalt som Water Street. Her vil der være to-fire lygtepæle med paraply-vandmænd placeret halvvejs på stolpen - disse fungerer som ly for regn og vind. Under vandmanden hænger der i dens tråde nogle sjove facts om havets dyr, på lam... Læs mere og kommentér

  • HVIDHVALEN SPLASH

    ØV…det regner… jeg keder mig … hvor skal vi nu tage hen og lege? Der er håb forude. Nu skal du blot cykle hen på Halmtorvet ved siden af springvandet og komme indenfor i tørvejret i hvidhvalen Splash. Her kan børn i alle aldre komme og søge ly for regnens dråber mens de kan nyde at se et dyrespringvand. Dette er nemlig fordi Splash opsamler regnvandet og du kan pumpe vand op igennem hans næse og se et kraftigt springvand, mens d... Læs mere og kommentér

  • OCEAN-GRILL

    Har du nogensinde siddet derhjemme og kigget ud af vinduet på en trist regnvejrsdag efter at være blevet nødsaget til at aflyse jeres udendørsgrill planer? I så fald så er der håb forude. Nu kan du blot tage toget til Enghave station og gå 150 meter, så ankommer du til Ocean-Grill – din nye udendørsgril-platform. Her vil du se et bassin til at holde på det dejlige regnvejrsvand. I dette bassin er der 3 små flodpramme med overdæ... Læs mere og kommentér

  • Hvor ER vandet?Vinder forslag

    En installation fordelt på Vesterbro der får folk til at studse over manglen på vand, hvor der er egentlig er vand eller undre sig over om der mon har været vand inden de kom. Installationen består af forskellige maritime fartøjer i mindre størrelser - jolle, kano, vandcykel osv i den kategori - der placeres steder i byen hvor de normalt ikke ville befinde sig. Det kan være midt på en plads, oppe i et træ, på et hegn, i et stillads ell... Læs mere og kommentér

  • Vand mellem tæerne

    Øgede regnmængder, skybrud og gader, der skyller over. Vesterbro står som andre bydele overfor klimaudfordringer i by- og gaderum. Vandet skal ledes væk, samles op, forsinkes og i samme greb være en synlig, legende og eksperimenterende del af bydelens gadeliv – med beboerne som vigtige aktører. Jeg foreslår at oversvømme gaderne midlertidigt og med vilje med lysende pytter, pools og regnbede for at skabe fokus på vand i bydelen. De... Læs mere og kommentér

  • MØDER I REGNENVinder forslag

    HVAD Vesterbro er en pulserende bydel. På solbeskinnede dage er gaderne fyldte og caféerne ud til byens pladser tætpakkede. Men når det regner og dagene bliver korte søger folk inden døre og der er længere til smil mellem fremmede. Det er netop det, som dette forslag vil arbejde med. Formålet med denne installation er at opfordre til de små uformelle og korte møder i byens rum. Bare et smil udvekslet mellem to fremmede på gaden, de... Læs mere og kommentér

  • VandstrumentetVinder forslag

    Vi bruger mest det offentlige rum som noget vi nødvendigvis må igennem for at komme fra A til B. Der er behov for noget, som får os til at bremse, som får os til at lave ting med mennesker vi ikke ellers ville have lavet ting med. Jeg vil lave et apparat, et instrument, et VAND-strument, som skal vække folks nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, til at lege og til at undersøge, hvad lyd kan. Vandstrument Vandstrumentet sk... Læs mere og kommentér

  • Vand giver vækstVinder forslag

    Vedhæftede PDF fil forklarer projektet... Læs mere og kommentér

  • On-line debat

    Konceptet løber over 4 timer og består i at opstille en storskærm med tilknyttede computere evt 2-3 der kan benyttes til on-line debattering af emnet ’Skybrud’, konceptet vil fungere godt sammen med et band og en barista så en forsamling kan nyde on-line debatten til en kop kaffe og lidt musik. Forbipasserende kan dermed give deres bud på hvordan Vesterbro kan håndtere skybrud og oversvømmelser og debattere sammen med relevante ekspert... Læs mere og kommentér

  • Vandkoncert med børnVinder forslag

    Jeg vil gerne lave en vandkoncert for alle 4. klasser på Vesterbro der løber af stablen på Spil Dansk dagen, 25. oktober 2012. Temaet er vand. Så der skal synges om vand, stompes med vand, baljer, fiskestænger, fiskenet, regntøj, nedløbsrør, spilles på vandflasker, gurgles med vand osv. Børnene skal øve hjemme på skolerne op til selve dagen hvor vi mødes i Kulturanstalten, Lyskovsgade og øver sammen. Der kommer et professionelt orke... Læs mere og kommentér

  • Mere grønt på Vesterbro

    Øget mængder af vand fra regnmasser kræver noget til at suge vandet op hvis vi ikke skal drukne alle sammen, få ødelagt vores huse mv. Derfor foreslår jeg, at der plantes meget mere grønt på vesterbro, asfalten kan brækkes mange steder op og erstattes af græs, flere træer og buske plantes. Vesterbro må pt være den bydel der har mindst grønt, derfor er der noget at gå i gang med. Det vil gøre vesterbro til et bedre sted og bo for... Læs mere og kommentér