www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap

Hvad kan en projektide til midlertidige aktiviteter på OTTO B være – og hvad kan en prototype eller manifestation af din ide være? Her kan du finde inspiration – se billeder nedenfor fordelt på tre temaer: Bevægelse, have og kultur. Se desuden ideer fra workshops i Åben have – under “dokumentation og presse” i menuen th.

Du kan også tjekke vores Facebook side, hvor du kan finde flere albums med fotos fra OTTO B. Under Om Otto B kan du undersøge områdets potentialer på et google kort og læse om planerne for området.  Og så kan du deltage i vores Åben have møder (program), få en guided rundtur og udvikle ideer sammen med andre.

Rammer for prototyper og manifestationer: Vi planlægger et heldags arrangement på OTTO B., hvor du kan realisere en prototype eller manifestation af din projektide. Du kan også overveje at lave prototyper og manifestationer i Vesterbros gader – fx på vejen ned til Otto Busses – eller hvad med en radioudsendelse om OTTO B? Mulighederne er mange, så længe projektet sætter spot på Otto Busses og udviklingen af midlertidige aktiviteter og forbindelser til  Otto Busses området.

BEVÆGELSE

Bevægelse – kan være aktiviteter om at røre sig på OTTO B, sports aktiviteter – eller aktiviteter og installationer, der sætter spot på (manglende) forbindelser til og over Otto Busses. Pt er der en cykelrute med indgang fra tunnel på Enghavevej. Cyklister er pt de folk udefra, som bruger OTTO B mest.

Behovet for flere cykel- og gangstier over OTTO B (fra indre Vesterbro) er stort. Cykelruter er  i dag andet og mere end asfalt til at cykle på, tænk bare på de nye supercykelstier med fx cykelpumpe-stationer og fodhvilere.

 

HAVE

På OTTO B mødes vi i den dejlige frugthave og området har flere meget smukke rekreative grønne områder, som vi mangler på Vesterbro. Hvad kan en prototype eller manifestation, der skal teste en ide til haver eller rekreative grønne områder, være?

 

KULTUR & MØDESTEDER

OTTO B er et gammelt produktions-areal (relateret til jernbane) med en produktions-kultur. Samtidig har området mange smukke potentialer, der er oplagte steder for kreative interventioner og produktioner –  og møder mellem folk fra de omkringliggende kvarterer.

 

 

Inspiration Vesterbros Gader 2012

Vand i gaderne

Du kan også se inspirations siden fra 2011 med inspiration til gaderumsprojekter generelt – se nederst. To af vinderne fra 2011 tematiserede desuden emnet vand: Urban badeanstalt og Jyttes hytte.

Hvad er vand i gaderne? Det kan være med vand, ved vand, eller om vand – måske under vand? Prøv selv at sætte vand foran…

Vand i gaderne er et kreativt benspænd. Men temaet er også inspireret af klimaproblematikken, stormfloden i Istedgade, og vores (manglende) forbindelse til Vesterbros havn på  Kalvebod og Enghave Brygge. Både klimaproblemet og havnen er desuden temaer for Bydelsplanen 2012, som du kan være med til at lave fra den 16. juli (se menu th.).

Havnen, vand i gaderne og klimaproblematikken hænger sammen. Hvordan?

 

VESTERBRO GOES LIQUID

Her kan du fx se et speciale, som viser en attraktiv samlet løsning på de øgede regnmængder på Vesterbro. Et system af render og kanaler og regn-bede, der leder overskydende vand i havnen.  Hvordan ville du udforme de forskellige elementer i løsningen? Har du ideer, der kan realiseres, som led i konkurrencen Vand i gaderne? Måske i mini-format, som eksperiment eller inspiration?  Fx ideer til nyskabende udformning af regnbede eller æstetik, oplevelser og leg omkring vand-transport?

Download Speciale: Vesterbro Goes Liquid.

 

HVAD HVIS…..

Og her en visionær video som spørger…Hvad hvis vand i gaderne er en god nyhed? Hvad hvis vi kunne gøre vand i gaderne til en herlighedsværdi?

….Hvad drømmer du om? Kan du eksperimentere med din drøm som led i konkurrencen Vand i gaderne?

 

PRØV AT SÆT VAND FORAN…. 

Hvordan kan vi sætte fokus på vand på Vesterbro? I fysiske installationer eller aktiviteter.

På den skæve, flotte eller inspirerende måde… 

Få inspiration til ideer i billederne her (klik og forstør)

 

 

PROJEKTER på Vesterbro and beyond – om, ved vand…

Flydende by –  de bygger en by i havnen – pt.  ved Enghave Brygge

Illutrion – eksperimenterende båd i Sydhavnen

Sikker skolevej – Gasværksvej som regn-bed?

Grøn-blå facade på Gasværksvejens Skole grønskoleIdeforslag_GS_2012

Liv i Havnen (Projekt under Lokaludvalget her til sommer – info/link kommer senere)

The edge – Michael Singers (amerikansk og berømt landskabsarkitekt) “terasse” projekt i vandet v. Refshaleøen

Urban Play – Kunst og aktiviteter i Køge Havn – som en måde at udvikle den spændende industrielle havn frem mod bebyggelse 2023.

Osloo – Social båd / pavillion, først i Kbh. siden 2009, siden som det danske bidrag på Venedig Biennalen i 2011 (kunst udstilling). V./ Fos.

Olafur Eliassons waterfall projekt i New York – og andre eksperimenterende projekter med vand.

 

Inspiration Vesterbros Gader 2011

gaderumsprojekter –

Dialogmøbler, efterårs tusmørke koncerter, Den Store Frokostskattejagt, pop-up te-salon på hjørnet, mænd-sat-op-på-vægge, unger-der-indretter-gaden, sidegade film, foto-collager i vinduerne, picnic & Lindy hop på Enghaveplads, træer o.a. i zebrastribereller mormor-strikspringvand-mod-klasseskelred-en-gade-med-cola-flasker, Istedgade løbetart cars eller pimp-din-cykel?, oktober-fest, flash mobudsprings-konkurrence i havnen, trafik-aktioner,  skæve bænke,  spille-søndag, bunke-bryllup,  (anti)julekalenderurban farmingkarma-gaver,  workshops om vilde ting eller bykultur i det 21. århundrede, drager over Sønder Boulevard, hus-klatring, lir på facaderne, lyde fra murene, dojol turnering, smukke blomster, flotte lamper, skrot drømme,  Vester Portspeakers corner,  Vores Skiltlevende telefonbokse, noget i luften, ting i vandet, dyr i byrummet – eller noget helt andet. Find inspiration til projekter i konkurrencen Vesterbros Gader i links og billeder – se flere nedenfor.

Du kan desuden tjekke og blive inspireret af web-stederne:
Urban recipes (se menu “initiatives”) med over 100 opskrifter på gør-det-selv byrumsprojekter
KØS – Museum for kunst i det offentlige rum
Streetheart – Om Københavnsk gadekunst i alle dens afskygninger
Trailerparkfestival – Gadekunst og aktiviteter i aktion v./ArtRebels
Distortion – Gadeprojekter, happenings og kunst – tjek menuen “projekter”
Metropolis 2011 – Performance og kunst i byen, og alt der ligger der imellem
Kulturhavn – Ved vandet…
Büro Detours – Mellem arkitektur, design og kunst testes grænserne i det offentlige rum
Burning Man – Deltager-skabt festival i Nevadas sorte ørken, dét er vildt!
Jægersborggade – shh, det er på Nørrebro, det sker
Collaborative services – Download bog om bæredygtige, sociale hverdags-innovationer
Sustainable cities – Eksempler på store og små, bæredygtige by-projekter



Skriv en kommentar