www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Vesterbro – for råt, for pænt, for meget?
UDGIVET maj 2014 19

Den 24. maj er vesterbroere og københavnere inviteret til høring og idéværksted om, hvordan bydelens beboere og brugere kan leve sammen på tværs af social mangfoldighed og livsvilkår.

Debatten sættes op som en fiktiv retssag under navnet Fri Proces! og er ét af gruppen Supertankers urbane eksperimenter. Områdefornyelsen Vesterbro og Vesterbro Lokaludvalg har taget initiativet til arrangementet for at finde en ny måde at diskutere et emne, hvor fronterne tidligere har været hårdt trukket op.

Vesterbro griber nu i egen barm og skaber et anderledes møde, hvor der er plads til den demokratiske debat, og vesterbroerne selv er med til at finde løsninger.

Til Fri Proces! kommer lokale aktører og beboere fra Vesterbro i den varme stol, og rollen som vidner, der bliver afhørt af deadlineværterne Anja Bo og Martin Breum, der agerer advokater. Advokaterne procederer for forskellige syn på sagen til inspiration for publikum, der bagefter selv finder idéer til og svar på, hvordan der fortsat er plads til forskel på Vesterbro. Dagen indledes af socialborgmester Jesper Christensen (S).

Læs mere om dagen her og følg med på Facebook her og meld dig til Facebook-begivenheden her

Hvad er FRI PROCES?

  • Den 24. maj inviterer Områdefornyelsen Vesterbro, Supertanker og Vesterbro Lokaludvalg til høring og idéværksted om bydelen.
  • Debatten forløber som en retssag, hvor lokale Vesterbroere er i den varme stol og bliver afhørt af Deadlineværterne Anja Bo og Martin Breum. Arrangementet indledes af socialborgmester Jesper Christensen (S).
  • Panelet af Vesterbro’ere består af: Jakob Hjuler Tamsmark (den sociale vært), Martin Petersen (beboeren), Henrik Gutzon Larsen (forskeren), Maj-Britt Wik (brugeren), Ricco (den sociale barrista), Gordon Inc. (forfatteren).
  • Publikum agerer jury, og kan bagefter tage holdninger og idéer med til høringens anden del til workshop om bl.a.: Hvordan deler vi byens rum? Hvad er din oplevelse af det forskelligartede Vesterbro? Hvad kan vi i fællesskab gøre for at rumme byens forskelligheder?
  • Efter Fri Proces! følger Områdefornyelsen Vesterbro og Vesterbro Lokaludvalg op på de idéer, der kommer på dagens workshop.

Mød op den 24. maj kl. 12-17 i Gethsemane, Dannebrogsgade 53.
Arrangementet er gratis


Skriv en kommentar