www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Sidste fase af bydelsplanen
UDGIVET apr 2017 04

Fredag den 31. marts var deadline for det sidste punktum i vores bydelsplan. Omtrent et års planlægning, borgerinddragelse og skriveproces er nu ovre. Nu er det op til fagforvaltningerne i Københavns Kommune og til sidst politikerne, at vurdere og beslutte om de synes godt om alt vores arbejde. 

Visionen for Vesterbro

 “Vesterbro vokser markant i de kommende år. Derfor vil vesterbroerne også efterspørge mere og bedre plads til bevægelse og andre rekreative aktiviteter. Plads vil med andre ord blive en stadig større mangelvare i bydelen i de kommende år. Vi frygter, det bliver kampen om pladsen.” 

Sådan indledes Vesterbros bydelsplan og det er med netop den tætte by, de mange byudviklingsområder og det stigende antal tilflyttere for øje, at lokaludvalget har skrevet denne bydelsplan. Til november kan du læse det fulde dokument og nogle af de konkrete projekter, vi foreslår, som kan hjælpe med at gøre pladsen mindre trang, når vi bliver endnu flere vesterbroere de kommende år. 

Tidsplanen

Skrivearbejdet er måske officielt ovre, men der venter stadig et stort stykke arbejde med layout, valg af billeder, grafer og illustrationer. Når fagforvaltningerne i midten af maj, så skal grafikerne i gang med deres del af arbejder, der strækker sig over sommerperioden. I oktober og november kommer de 12 lokaludvalgs bydelsplaner op på dagsordenern ei Økonomiudvalget og til slut Borgerrepræsentationen.

Og så er det tid til at fejre vores nye visionsværk i november, hvor bydelsplanerne lanceres ved et event på Rådhuset.


1 kommentar

  1. Katrine Juul siger:

    Hej Vesterbro lokaludvalg,
    Er det muligt at smugkigge lidt på hvilke visioner dre er på de grønne arealer i bydelsplanen?
    mvh Katrine

Skriv en kommentar