www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Plads til idræt på Vesterbro?
UDGIVET nov 2017 02

Torsdag den 9. november inviterer Vesterbro Lokaludvalg og Boldklubben Vestia til debatarrangement om PLADS TIL IDRÆT på Vesterbro. Det holdes i Kantinen på Baunehøj Idrætsanlæg, Enghavevej 90, fra kl.17-19.

Mener du også at politikerne skal få øjnene op for det stigende behov for plads til idræt i bydelen, så mød op og giv din mening til kende.

Idræt i naboens lokaler

Kandidaterne til kommunevalget er inviteret til debatarrangement hjemme hos Vesterbro boldklubben Vestia, der har til huse på Baunehøj Idrætsanlæg. Selvom Baunehøj egentlig ligger i Sydhavnen, er det her vesterbroerne dyrker idræt. Ved at invitere politikerne herud, kan de ved selvsyn se, hvor meget der trænger til plads til idræt på Vesterbro.

Praktisk info:

Arrangementet holdes fra kl. 17-19, i kantinen på Bavnehøj Idrætsanlæg, Enghavevej 90, 2450 Kbh.SV.

Til valgmødet kan du møde:

Ordstyrer: Rasmus Botoft

  • Niels E. Bjerrum fra Socialdemokraterne
  • Jes Vissing Tiedemann fra De Radikale
  • Thomas Warburg fra SF
  • Knud Holt Nielsen fra Enhedslisten
  • Lasse Vogel Andersen fra Konservative
  • Jens-Kristian Lütken fra Venstre
  • Cheanne Nielsen fra Dansk Folkeparti
  • Badar Shah fra Alternativet

Alle borgere er velkomne til at deltage i vælgermødet, og det er ganske gratis at være med. 

Debatten vil på dagen ligeledes blive livestreamet på vores facebookside.

Lokaludvalgets vision

Vesterbro Lokaludvalg har som indsatsområde, at gøre noget ved det generelt stigende behov for mere plads og flere grønne områder. Både til rekreation, ophold og idræt.

Derfor har lokaludvalget netop, med hjælp fra arkitektfirmaet HOW planning, fået udarbejdet en helhedsplan for godsbaneterrænnet ved Otto Busses Vej, der lægger op til både afslappende grønne lommer og idrætsanlæg (mere info om dette følger snarest).

Men da det er politikerne, der sidder på pengene, vil vi med dette arrangement sikre at de kender Vesterbros behov.

 


Skriv en kommentar