www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Nyt år, nye oplevelser i Lokaludvalget
UDGIVET jan 2015 15

Et år er gået med et nyt lokaludvalg, nye ansigter og nye projekter. Vesterbro Lokaludvalgs medlemmer har fundet sig til et rette efter et år med tilbagevendende projekter, traditioner, nye projekter og nye samarbejder. Lokaludvalget ser frem til et nyt år med nye oplevelser og udfordringer. 

Vesterbro Lokaludvalg har ikke siddet stille i 2014. De har bl.a. gennemført 19 projekter, herunder gengangere som juleflis, Sluk Lyset, Blomstrende By, Lokalstival og Juletræsfest i Enghave Parken. Medlemmerne har også fundet på nye initiativer som fx Spis med din nabo og Medborgerskaber i Fodbold. Lokaludvalget har også samarbejdet med Områdefornyelsen om det store projekt Plads til forskel. De har i det hele taget haft en masse samarbejder med bl.a. Kulturanstalten, Frivilligcenteret, Områdefornyelsen og andre Lokaludvalg på tværs af bydelene, og også arbejdet med mange af de lokale netværk, bestyrelser og foreninger, der er i vores engagerede og livlige bydel.

Nyt år, nye ideer og projekter

På det næste lokaludvalgsmøde den 21. januar skal Lokaludvalget tage stilling til en masse spændende projekter. Kenneth A. Balfelt kommer og fortæller om projektet med begrønning af Istedgade, som han har modtaget støtte til fra Nordeafonden på 3,7 mio. Lokaludvalget har selv tre egne projekter, som det også skal tage endelig beslutning om; Projekttræf, som er blevet afholdt i 2013 og 2014 for spirende og erfarne projektmagere på Vesterbro, Tryghedsløft en samlet kampagne, hvor vesterbroerne kan fortælle Lokaludvalget, hvor de føler sig trygge og utrygge og hvorfor, og Trafik- og Byrumsplanen, som Lokaludvalget samarbejder med.

Lokaludvalget står også over for nye udfordringer med Lokalstival. Esben og Sidsel som de sidste mange år har stået for bl.a. koordinering, booking og planlægning siger tak for denne gang. Lokaludvalget har besluttet at Lokalstivalen skal fortsætte, da de synes at festivalen er vigtig for bydelen, og er en god tradition at holde i hævd.

Find dagsordenen her

Byggeboom og renovering

Der sker en masse nyt på Vesterbro i disse dage. De færreste har undgået det megen vejarbejde på Istedgade og Gasværksvej, og metroarbejdet har vi glæde af i mange år endnu. Carlsberg Byen summer af kraner og byggefolk, mens renoveringer og nybyg står på. Enghave Brygge er det næste område knyttet til Vesterbro, der står for skud. Lokaludvalget er spændte på, hvad der kommer til at ske og hvornår byggearbejdet bliver sat i gang, da Lokaludvalget ikke har kunne støtte fuldt op om den lokalplan, der er blevet vedtaget.

Alt i alt glæder både Loakludvalget og sekretariatet sig til et nyt år med nye udfordringer, netværk, oplevelser, arrangementer, hvad året end byder på.


Skriv en kommentar