www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Lokalstival på Otto Krabbes Plads
UDGIVET aug 2013 14

Så er det tid til at feste og hygge med venner og naboer, når du for fjerde gang inviteres til Vesterbro Lokalstival på Otto Krabbes Plads med taler, musik, mad og børneaktiviteter. 

Muntre aktiviteter og mættende mad
Lokalstivalen rummer igen i år en masse lokale aktører, der bidrager med både madboder, ansigtsmaling og loppemarkeder – alt sammen til tonerne af god musik samt en række talere.

Musik og lyrik
Kom og lad dine ører blive forkælet med bl.a. Mike Tramp Solo, Eaggerstun og Pladspoeterne v/T.S. Høeg og Claus Ankersen. Dagen indledes med konferencier Ken Vedsegaard og Tuesday Night Brass Band.

Kommunevalg 2013
2013 er desuden valgår, så de vesterbroske politikere er også at finde på pladsen i samtale om deres mærkesager med Informations Redaktionschef for weekend og kultur Rune Lykkeberg og journalist, foredragsholder og musiker Torben Steno.

Vi fra Vesterbro lokalvalg er selvfølgelig også til stede og Områdefornyelsen Vesterbro kommer også forbi og fortæller om de spændende projekter, der er i gang i bydelen.

Stedet er Otto Krabbes Plads og festlighederne foregår fra kl. 13-18 søndag d. 1. september.

Meld dig til eventet på Facebook her og følg med i Vesterbro Lokalstivals aktiviteter her.

 

Lokalstival 2013


1 kommentar

  1. Nikolaj Jessen siger:

    Hej.
    Er det muligt at få en loppestand til lokal festivalen på Otto Krabbes plads.

    Mvh.
    Nikolaj jessen

Skriv en kommentar