www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Lancering af Bydelsplan 2017
UDGIVET okt 2017 27

Efter en lang og sej proces er Bydelsplan 2017 endelig kommet.

Det er efterhånden længe siden vi satte det sidste punktum i bydelsplanen. Men efter at have været en runde rundt i forvaltningerne, blev den så endeligt godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 12. oktober. Og nu er den ankommet -frisk fra trykken.

Lanceringsevent på Rådhuset

Ved en officiel reception på Rådhuset, onsdag den 25. oktober, gav Overborgmester Frank Jensen en fin tale, og roste lokaludvalgene, for det arbejde der er blevet lagt i udviklingen af de 12 bydelsplaner. 

Herefter var der “bydelsbazar”, hvor lokaludvalgene kunne præsentere deres visioner i bydelsplanerne for de tilstedeværende politikere, samt lykønske hinanden med de flotte resultater.

Bydelsplanlancering25102017 beskåret

Repræsentanter fra Vesterbro Lokaludvalg til lanceringseventen. Fra venstre: Thomas Warburg, Brian Fabricius, Heidi Bjerg Gregersen, formand Thomas Egholm og Allan Frederiksen.

Næste skridt

Nu ligger arbejdet i, at få holdt politikernes bevågenhed på Vesterbros udfordringer og potentialer, ved aktivt at bruge det store visionsværk.  Målet er at bydelsplanen vil være med til at sikre at Vesterbros udvikling, gennem de kommende fire år, rykker i den retning Vesterbros borgere ønsker. 

Læs med

Har du lyst til at se resultatet, og læse om de mange visioner for Vesterbro kan du finde en digital version her.

 


Skriv en kommentar