www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Kunstparade med skoleelever fra Vesterbro Ny skole
UDGIVET apr 2014 30

Kom og vær med til og hylde kunsten når den folder sig ud i gadebilledet som en kunstparade med Vesterbro Ny Skole. Kunstparaden foregår fredag den 9.maj kl. 12 og slutter af i Enghaveparken med fest, flotte kager og sodavand.

I forsommeren 2013 satte billedkunstner Lone Bank, skolebestyrelsesformand Anette Dybdal Fenger og kunstformidler Irene Folsach sig sammen, for at formulere et billedskoleprojekt til Vesterbro Ny skole, med tanke på at bygge bro mellem skoleliv og kreative fritidsaktiviteter.

Kunst, billedskole og parade
Sammen med en billedkunstlærer fra skolen startede Lone billedskolen op i efteråret 2013 som et åbent værksted med omdrejningspunkt i at skabe figurer til en kunstparade. Undervejs har omkring 30 elever fra skolen fået en masse viden om paraden som performativt udtryk og været på inspirationsture i bydelen, i arbejdet med og skabe unikke parade – figurer der indeholder elementer af arkitekturens udtryk og formsprog.

Mangfoldighed
Tematisk fokuserer projektet på mangfoldighed, sådan som det kommer til udtryk igennem det at leve og bo på Vesterbro.

Projektet er et samarbejde mellem flere involverede parter, der udover elever fra 4. til 6. klasse, også tæller et hold af børn og voksne fra skolens fritidshjem, en gruppe forældre der har hjulpet til, og så har skolen sagt ja til, at Lone dagen før paraden finder steder, laver en workshop med de lidt større elever og en gruppe lærere, hvor de sammen skal bygge en fælles skulptur til paraden. Lone har også involveret det lokale kulturhus, der også hægter sig på paraden med et indslag.

Du kan læse mere op billedskoleprojektet her

Projektet er støttet af: Vesterbro Ny Skole, Huskunstnerordningen, og Vesterbro Lokaludvalg


Skriv en kommentar