www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Kom med i (metro)hegnet
UDGIVET jul 2013 15

Metrohegnet på Sønder Boulevard skal smukificeres. Hegnet blev udsmykket sidste år, men nu er det tid til at skifte værkerne ud med nye, og du kan følge med i processen!

Weekenden den 10. og 11. august kan du følge med, mens kunstnerne i løbet af de to dage knokler for at gøre hegnet flot at se på. Imens kan du hænge ud, spise, hygge og være med til forskellige aktiviteter, når kunstnerne går i gang omkring kl. 10 lørdag og er færdige søndag aften.

Aktiviteter for alle
Området omkring hegnet bliver fyldt med dygtige kunstnere, dejlig musik, god kaffe, loppemarked og workshops for både børn og voksne. For at gøre plads til det hele, og sørge for at kunstnerne kan male i sikkerhed, bliver vejene omkring hegnet afspærret fra kl. 08.00 lørdag morgen og frem til søndag nat.

Hold øje med ændringer til programmet for weekenden på facebook.com/KreativtForumVesterbro eller skriv til KreativtForum@tmf.kk.dk, hvis du har spørgsmål.

Arrangementet er resultatet af et samarbejde mellem Kreativt Forum Vesterbro, Områdefornyelsen Vesterbro og Metroselskabet Byens Hegn.

Hvad er Kreativt Forum?
Kreativt Forum er et netværk for alle, der har lyst til at arbejde med alle mulige forskellige kunstneriske udtryksformer på Vesterbro. Netværket holder møder ca. fire gange om året, hvor deltagerne sparrer på hinandens idéer eller sætter fokus på forskellige temaer. Netværket råder over en pulje, der støtter lokale kreative initiativer.

 


Skriv en kommentar