www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Kom med bag facaden på Vesterbro
UDGIVET jan 2018 16

Mangfoldigheden af mennesker er stor på Vesterbro og vi bor tæt i bydelen. For at fremme forståelsen og rummeligheden os vesterbroere i mellem, inviterer  de sociale tilbud og væresteder indenfor sammen med Vesterbro Lokaludvalg og fortæller om målgrupperne og arbejdet i de sociale tilbud lørdag den 3. februar fra kl. 10. 

Vesterbro er en mangfoldig bydel med et pulserende liv bestående af cafe- og restauranter, eftertragtede lejligheder og enkelte grønne åndehuller, og rummer også en lang række forskellige sociale tilbud.  

Kom med bag facaden af Vesterbro, når 18 af Vesterbros sociale tilbud og væresteder slår dørene op. Du kan komme med rundt på social byvandring på Vesterbro sammen med lokale guider fra Byvandring.nu. Vi mødes kl. 10 i uKirke, hvor vi fordeler os i grupper. Hver gruppe besøger sammen med guiderne besøger tre sociale tilbud og væresteder ud af de 18 organisationer, der deltager i arrangementet.

Efter byvandringen mødes vi alle sammen igen i uKirke, hvor der serveres en let frokost, mens Fangekoret afrunder dagen med sange, som korsangerne selv har skrevet.

Mødested: uKirkes lokaler på Litauens Plads, Dannebrogsgade 53 kl 10.00-13.30, lørdag den 3. februar. Det er gratis og åbent for alle at deltage – vi glæder os til at dig og din familie. 

Følg med på facebook

Bag facaden plakat 2018

Klik for at se plakaten i større format.

  • Mændenes Hjem: Bred vifte af tilbud til hjemløse og stofbrugere
  • Nødherberg Maria: Tilbyder varme og vinterovernatning til hjemløse migranter
  • Night Light Cafe: Giver udenlandske sex-arbejdere et pusterum i natten
  • Foreningen FISKEN: Håndholdt vejledning til udsatte unge ml. 13-24 år
  • Cafe Exit: Fra indsat til værdsæt; tidligere indsatte får fast grund under fødderne                                                  
  • Mariatjenesten: Omsorg og nærvær                                            
  • Saxogade – den sociale Handelsgade: Settlementets sociale handelsgade
  • Gang i Gaden: Settlementet: Aktivt værested for udsatte borgere i Kbh
  • Den Runde Firkant: Sundhed, mad, beskæftigelse for hjemløse og stofbrugere                         
  • Gadejuristen: Udgående retshjælp og andre former for støtte
  • Kvindenødherberget: Overnatning for hjemløse kvinder
  • Lokalpolitiet – Vesterbro: Din betjent sikrer tryghed, fred og orden for socialt udsatte
  • Mødestedet: Kirkens dagligstue for flygtninge og indvandrere
  • Cafe Klare: Natcafe for kvinder
  • Reden – København: Frirum for kvinder i misbrug og prostitution
  • Næstehjælperne/de reformramte: Fællesskab uden for fællesskab, der protesterer mod reformer og støtter dem, der har behov for det
  • Klippen: Motivere/hjælper misbrugere og hjemløse til at ændre deres situation, til en bedre tilværelse 
  • Social vicevært: Sikrer ro og tryghed i området ved Halmtorvet

Skriv en kommentar