www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Kalvebod Bølger derudaf
UDGIVET jul 2013 25

Arbejdet med Kalvebod Brygge er i sin sidste fase, og hegnet til den første del af Bølgen er nu fjernet, og begyndelsen til et nyt byrum er etableret. 

Kalvebod Bølge giver københavnerne en helt ny måde at opleve og bruge havnen på. Den får by og vand til at smelte sammen i en elegant bølgebevægelse, der åbner op for nye maritime aktiviteter, leg og ophold. Kom og kig!

Besøg Bølgen

Allerede nu kan du komme ud og gå på den nordlige del af Kalvebod Bølge, der åbner midt i juli. Oplev Københavns nye byrum på vandet og nyd eftermiddagssolen på det ene af promenadens to soldæk, der strækker sig ud i havnen mellem Nykredit og Marriott Hotel.

Officiel indvielse af Bølgen

Fredag d. 30. august kl. 15-18 er der officiel indvielse på Bølgen, kajen og vandet. På dagen for indvielsen er der et hav af muligheder med bl.a. byvandringer langs Kalvebod og Christians Brygge, Sport & Leg med cross fit og kajakaktiviteter og Alt godt fra havnen, der byder på smagsprøver fra havnens spisekammer. Hele eftermiddagen er der musik og chill out på Bølgen.

Foto: Ursula Bach


Skriv en kommentar