www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Jul på Vesterbro
UDGIVET dec 2013 03

Julemanden og hans nissefamilie talte ned til lyset skulle tændes på juletræet, Gang i Sidegaden solgte fine juletræer og Områdefornyelsen og Kulturanstalten langede risengrød over disken til kanelsukkeret slap op og lidt til.

Der var noget for alle til søndagens juletræsfest. Vagant-spil, ildkunst, boder, selvbygger-træer fra Vesterbros børn, en ½ kubikmeter risengrød og 60 liter glögg og saft langet over disken og ikke mindst Julemanden og hans kone, der spillede på drejeorgel mens julenisserne løb og dansede ved siden af inden fuglejuletræet skulle tændes. Finalen var, da Julemanden fyldte en jolle på hjul med en masse børn og trukket af trilet med god fart på, kørte i cirkler om fuglejuletræet, der lyste i grønt og rødt, gennem de mange små fuglekasser. Sikken et syn!

Tak til alle I, der hjalp med at gøre søndagens juletræsfest til dejlig dag med masser af gode oplevelser. Til alle jer, der ikke nåede forbi kan I se billeder fra dagen på Vesterbro Juletræsfest på Facebook og ikke mindst se fuglejuletræet stå nede i Enghave Parken.

Vesterbro Juletræsfest er et samarbejde mellem Vesterbro Lokaludvalg, Områdefornyelsen Centrale Vesterbro og Kulturanstalten.

 


Skriv en kommentar