www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Hør om Vesterbros hårde skæbner
UDGIVET mar 2014 27

Kom med ind på nogle af bydelens væresteder til kaffe, og få indblik i nogle af Vesterbros mest udsatte menneskers liv, når Robert Olsen, tidligere forstander på Mændenes Hjem, de næste to måneder læser op af bogen ”Mens baggårdskattene forsvandt”. 

Til oplæsningerne kan du høre korte fortællinger om mange af de skæbner, der gennem tiden har fyldt i gadebilledet i kvarteret omkring Hovedbanegården.

Afmystificering
Jens Lindblad Højland, medarbejder på Varmestuen, Istedgade 100 håber, at naboer og interesserede vil kigge forbi, og at arrangementerne generelt kan være med til at afmystificere både værestederne og deres brugere.

“Jeg håber, det vil skabe opmærksomhed om, hvad det er, vi laver. Jeg tror, der er mange, der er lidt skræmte og bange, når de går forbi, fordi der ofte står en flok mænd i sorte hættetrøjer og ryger cigaretter og snakker et fremmedsprog. Folk har en tendens til at gå i en bue udenom. Men der er ingen grund til at være bange, for det er stille og rolige mennesker, der bare er fattige,” siger han.

Plads til forskel
Erfaringer fra en række sociale indsatser, der er samlet i en arbejdsgruppe under Områdefornyelsen, peger på, at det er blevet sværere at rumme udsatte i bydelen og i byrummet. Oplæsningerne er del af en række arrangementer, som de næste par måneder sætter fokus på forskellighed og godt naboskab på Vesterbro.

Oplæsningerne er arrangeret i et samarbejde mellem Byens Forlag, Vesterbro Lokaludvalg og Områdefornyelsen Vesterbro.

Arrangementerne er gratis – find programmet på Områdefornyelsen eller Byens Bogcafé

Kom forbi til kaffe og historier

  • Torsdag den 27. marts kl. 17, Café Klare, natcafé for kvinder
  • Mandag den 7. april, kl. 17, Varmestuen, Istedgade 100
  • Mandag den 7. april, kl. 18.30, Mariakirken, Istedgade 20
  • Tirsdag den 8.april, kl. 17, Værestedet Gang i gaden, Istedgade 114
  • Torsdag den 15. maj, kl. 19, Mændenes Hjem, Lille Istedgade 2 (sammen med Rud Ellegaard, der fortæller om bogen ”Landbetjenten på Stenbroen)

Skriv en kommentar