www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Grøn jul
UDGIVET nov 2011 27

Nu nærmer sig tiden til julehygge, juleaktiviteter, julelys og alt det andet.  Lokaludvalget laver arrangementer og kommer med gode tips til, hvordan vi bruger vores juleomsorg med omtanke.

Julepynt, dekorationer, pakkekalender og alt det andet kan gøres sjovt og grønt.

Hent vores inspirationskatalog her.

Hvis du vil printe kataloget dobbeltsidet på A3 og folde det til et hæfte, skal du klikke her: Julekatalog i A3 tilhæfte

Nyt liv til dit juletræ
Tag værdigt afsked med dit juletræ søndag d. 8. januar på Vesterbro Torv kl. 13.30-15.30 (flismaskine kl. 14.45-15.30).

Vi laver knager, piskeris, pinde, løgkurve, ølbrikker og alt muligt andet ud af træet, og resten bliver fliset til din have/altankasse eller byens parker.
Det vil traditionen tro ske på Vesterbro Torv.

Kongens Enghave Lokaludvalg laver også et par arrangementer før jul:

Juledekorationstur 
Søndag den 4. december kl. 10 -12.
Mødested: Naturskolen på Tippen (oppe ved Fragtvej i nærheden af Stark).

Ta’ hele familien med på tur og oplev det smukke vinterlandskab. Sammen finder vi ‘karteboller’, bær, grene og mos til juledekorationerne. Undervejs på turen fletter vi også et stråhjerte. Julie Dufour Wiese, naturformidler, fortæller om tippen, giver gode tips og skænker en dram med flora fra tippen til de voksne. Husk kurv, grensaks, noget at lave dekorationen på, samt snapseglas. Turen gennemføres også i regn og slud.

Juleværksted med skrot og genbrug
Lørdag den 10. december kl. 12.30-14.30 på Sydhavnens Bibliotek.

Flet, klip og byg sjovt, sødt eller sejt julepynt i skrot og genbrug sammen med én af Kgs. Enghave Lokaludvalgs miljømedarbejdere og arkitekt og skrotmager Julie Dufour Wiese. Vi fylder værkstedet med alt lige fra gamle knapper, perler, noder og cykelslanger til kaffeposer, plast, pap og kasserede bøger, og du må meget gerne selv tage noget af dit eget skrald med. Laves i samarbejde med Sydhavns Bibliotek.

 

Rigtig glædelig jul!


Skriv en kommentar