www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Gratis byvandringer, bogsalg og bogsignering
UDGIVET dec 2014 08

Mandag den 8. december kl. 16.15-ca. 16.55 kan vesterbroere komme med på en gratis byvandring i og omkring Istedgade, hvor Hanne Fabricius fortæller nogle af de sjove historier fra gadens lange liv.

Hanne Fabricius har af flere omgange lavet forskellige typer byvandringer på Vesterbro, bl.a. med støtte fra Vesterbro Lokaludvalg. Lokaludvalget har flere gange samarbejdet med Hanne Fabricius om byvandringer for skolebørn på Vesterbro.

Hvis du vil med på Byvandringen, skal du møde op foran porten ind til Skydebanehaven, hvor Hanne Fabricius fortæller om de stivnakkede kongelige skydebrødre, og herfra går turen mod Enghave Plads.
Undervejs skal du bl.a. høre om opfinderen Ellehammer, der lavede Danmarks første flyvemaskine i Istedgade, om Pesthuset og dets kirkegård, om den oprindelig Strassen, politiet, der gik under tilnavnet Lynerne, og ikke mindst om hvorfor der nytårsaften 1900 lugtede så fælt på Vesterbro i en hel uge bagefter.

Efter byvandringen er du velkommen til at gå med  Café Snork i Dybbølsgade 70, hvor Hanne Fabricius mellem kl. 17.00-18.00 sælger sin bog for 300,- kr. og selvfølgelig signerer den.

I er velkommen til at tilmelde jer på facebook

Anledning – Genudgivelsen af Hanne Fabricius’ bog: ”Istedgade. Porten til Vesterbro” på hendes nystiftede forlag, Forlaget Tyra –  www.tyra.dk

Dato & tidspunkt for byvandringen – Mandag 8. december 2014 kl. 16.15-ca. 16.55

Mødested – Istedgade foran porten ind til Skydebanen kl. 16.15.

Bogsalg & signering – Mandag den 8. december 2014 kl. 17.00-18.00 på Café Snork i Dybbølsgade 70.


Skriv en kommentar