www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
DEBAT: fremtidens kulturtilbud på Vesterbro
UDGIVET jun 2016 08

Vesterbro Lokaludvalg inviterer dig, politikere og fagfolk til en aften, hvor vi skal tale om, hvilke kommunale fritids- og kulturtilbud der bør være i bydelen. Kig forbi Innovationshuset den 14. juni kl. 17-19.
Afsættet for denne debataften er, at politikernes planer om at bygge et kombineret skole- og kulturtilbud i Hvide Kødby åbner for en debat om mangler og ønsker på Vesterbro.

Vi skal bl.a. høre oplæg og debat med

  • Thomas Thomsen fra Kulturanstalten
  • Susan Egehoved, skoleleder på Vesterbro Ny Skole
  • Michael Gatten, Radikale
  • Jens Kjær, Enhedslisten

 

Centralt for aftenen er – hvilke forbedringer ønsker vi for vores bydel, når vi taler om lokale kommunale idræts-, kultur- og fritidstilbud?


Vesterbro vokser i de kommende år med mere end 50% fra 18.500 husstande til omkring 28.000. Alene på Carlsberg etableres 3000 nye boliger – primært til børnefamilier – men der er ikke planlagt nogen kommunale fritidstilbud på Carlsberg. Vesterbro er allerede i dag den bydel, hvor der er færrest kommunale idræts- og kulturtilbud til borgerne.

Flere skoler på Vesterbro døjer med pladsproblemer, dårlige idrætsfaciliteter, for lidt plads mm., og kan som sådan vanskeligt leve op til tankerne i skolereformen. I de kommende år vil børnetallet fortsat stige i takt med at Vesterbro vokser.

 

 


2 kommentarer

  1. Judith belli siger:

    Det er ikke godt med så mange mennesker på Vesterbro og nye bygninger, især højhuse. Man har tidligere revet bygninger ned så vi kunne få mere lys og luft, hvad er ændret siden vi ikke længere har brug for det?
    I kommunen vedtager i der skal laves om men jeg føler ikke at i lytter til os beboere. Jeg har været med til at svare på mange spørgsmål om hvordan vi gerne vil have vores bydel til at fungere, det er dog ikke det i prioritere, det er kun de nye og det nye som der bliver brugt tid og penge på.
    Der bliver lavet ny boldbane hvor der allerede er boldbane, det nye der ville have været fornuftigt var en underjordisk p-plads men nej. Der bliver kun lavet om fordi? Jeg kan blive ved i dage for her er så meget uforsåligt og ingen rigtig fremskridt og det er øv øv
    Lys og luft var ellers en rigtig god ide, men hvis solen skinner er der ikke en eneste ledig plet tilbage og mange af os må blive i skyggen. Her er simpelthen ikke plads til alle de mennesker og jo højre i bygger er der kun plads til skygge.

    • Lokaludvalget siger:
      Team Vesterbros Gader

      Hej Judith

      Tak for dine ord. Der sker rigtig nok meget nyt på Vesterbro og der er mange mennesker på begrænset plads. Desværre er Københavns nye virkelighed, at der kommer flere og flere nye københavnere og rigtig mange af dem, vil gerne bo på Vesterbro. I Vesterbro Lokaludvalg er medlemmerne meget bevidste om denne udvikling og er også meget opmærksomme på det, når de afgiver høringssvar til Københavns Kommune, som du vil kunne se her: http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/horinger/

      Vesterbro Lokaludvalg gør hvad vi kan for at lytte til beboerne på Vesterbro og bringe jeres inputs videre og påvirke den politiske beslutningsproces på Rådhuset, men det er desværre ikke os, der sætter det sidste punktum, selvom vi gør hvad vi kan for at påvirke de politiske beslutninger!

      De bedste hilsener,
      Christine/ lokaludvalgssekretariatet

Skriv en kommentar