www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Borgermøde om Fremtidens Bibliotek
UDGIVET sep 2015 28

I de kommende år kommer de københavnske biblioteker til at ændre sig. Fx kommer der flere aktiviteter, længere åbningstider og mere digital formidling, et stort online bibliotek og borgerservice i flere biblioteker. Kom forbi Hovedbiblioteket onsdag den 30. september kl. 17 og hør om den nye biblioteksstrategi. 

Styrk borgerne – ny strategi

Kultur- og Fritidsforvaltningen inviterer dig og resten af København til et åbent borgermøde, hvor alle får mulighed for at stille spørgsmål og diskutere de forskellige tiltag, der ligger i biblioteksstrategien ”Styrk borgerne”.

Kig forbi, hvis du har lyst til at få mere at vide om tiltagene bag fremtidens biblioteker og få svar på de spørgsmål, som du brænder inde med. Vi giver lidt godt til ganen.

Paneldeltagere
Thomas Jakobsen: Direktør for Kultur- og Fritidsforvaltningen
Jakob Heide Petersen: Chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling
Sanne Caft: Vicechef for Københavns Hovedbibliotek
Jan Lindboe: Chef for Kultur Nord

Hvor og hvornår?

Onsdag den 30. september kl. 17
Hovedbiblioteket i Krystalgade

Læs mere


Skriv en kommentar