www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Blomstrende By overtager gadebedene!
UDGIVET maj 2015 06

Der er snart 80 gadebede rundt omkring på Vesterbro, som så småt er begyndt at blive indtaget af vesterbroere der alle vil være en del af Blomstrende By. På Vesterbro dyrker vi nemlig det grønne midt i det urbane byliv.

I nærkontakt med frø, jord og ukrudt

I løbet af de sidste 3-4 år er mulighederne vokset for at være med til at sætte sit grønne præg på sin gade. Blomstrende By er endnu en gang klar til begynde sæsonen i gadebedene og samles og hygge i Enghave Parken sammen med vesterbroerne.

”Lysten til at komme ud af lejlighederne og ned på gaden og være med til at gøre Vesterbro grønnere, stiger hvert år. Byens gartnere er ikke med. Det er dig, der har ansvaret for dit bed. Til gengæld kan du gøre det til dit helt eget med hegn, blomster, bænke – du bestemmer, hvordan dit bed skal se ud.”, fortæller Felix Becker, der er tovholder på Blomstrende By.

Blomstrende By kommer også en del af naturformidlingsforløbet hos de lokale børneinstitutioner og indskolingsklasser. De samles om Felix i det urbane naturværksted Træstubben, og lærer om bl.a. frø, og forspiring og laver flotte hegn, så deres bede bliver forårsklare.

Alle samles i Enghave Parken kl. 14, og så går turen til bedene med blomsterfrø og river. Dagen slutter i parken om eftermiddagen med Andreas Ugorskij og Jakob Kolkur, der spiller blomstrende gypsy jazz på smukke gamle guitarer, mens Byhøst tryller med lokalt sankede urter og byder på smagsprøver. Havekonen kommer med forspirede solsikker og Flydende by kommer med blomster futtog og giver børnene en tur.

Følg med på Facebook og del dine billeder på Instagram

facebook.com/blomstrendeby

Instagram #blomstrendeby

Blomstrendeby.dk

Blomstrende by_plakat


Skriv en kommentar