www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Alt om projekterne på Istedgade og Indre Vesterbro
UDGIVET nov 2012 15

Vandmasser, fixerum og fremtidige cykeldrømme – dét var bare nogle af de projekter, Vesterbro i mandags blev briefet om. Nåede du ikke med til mødet – så bliv opdateret her.

Her kan du læse referat fra møde i mandags.Under hvert punkt er tilføjet slides fra oplæg eller relevante links.

Velkomst ved Mads Kjædegaard, formand AB Rosenaaen
Mads Kjædegaard fortalte, at det er boligforeningen Rosenaaen, der har stablet mødet på benene med hjælp fra Vesterbro Lokaludvalg. Mødet er et orienteringsmøde og ikke et diskussionsmøde. Dog er der indlagt mulighed for enkelte opfølgende spørgsmål to gange i løbet af aftenen.
Anledningen til mødet er, at vesterbroere for mulighed for at få overblik over og indsigt i de mange projekter der er i gang i bydelen i øjeblikket.

Istedgade anlægsprojekt v. Peter Henrik Johannessen, Center for Anlæg, Teknik- og Miljøforvaltningen: Der er bevilget penge til stykket mellem hovedbanegården og Eskildsgade. Arbejdet vil formegentlig blive udført i 2013.
Projektets formål var at skabe bedre cykelforhold. I dag handler projektet om at skabe gode forhold for gående, cyklende, handlende og busser. Det er fortsat målet, at Istedgades unikkes status bevares. Derfor skal vi ikke have en stor smart højhastighedscykelsti, men en helhedsløsning.
Der er ikke bevilget penge til hele Istedgade, men kun til strækningen fra Hovedbanen til Eskildsgade. Arbejdet påbegyndes i uge 12 og skulle være færdigt i uge 48. Der vil være ensretning ind mod byen i hele anlægsperioden.

Anlægsprojektet har fokus på at skabe mere grønt (beplantning) og skabe mere anledning til ophold – uformelt ophold. Dette skal samtidig sænke trafikhastigheden i gaden. Krydsningsfelter får en hævet flade, hvilket også sænker trafikhastigheden. Derudover er der fokus på bussernes rolle: Når busserne holder stille, skal al trafik bagved bussen holde stille. Dette gælder dog ikke cyklister. Fortovet skal udvides. Og det gøres mere sikkert at krydse gaden. Parkeringspladser nedlægges og erstattes med skråparkering i sidegaderne (til Istedgade).  Der er desværre ikke bevilget penge til den sidste del af gaden, men det håber man der vil, når politikerne ser hvor godt det fungerer. Det er hvert fald det, der er sket med Nørrebrogade (at man først udførte den ene del, og siden fik bevilget til resten). Belysningen skal også ændres. Enkellamper erstattes med to lamper som sænkes mellem krydsningerne. Over krydsningerne ophænges specielle lamper, der markerer at her er et kryds. Man skifter også til mere miljørigtig belysning. Det man nu skal i gang med er detaljerne, såsom valg af materialer osv.
Se Slides fra oplæg.

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Der blev spurgt til økonomien samt hvordan borgerne er blevet inddraget. Svaret lød, at projektet koster 14 mio. kroner og at man gennem, projekter ’en muffin for din mening’ mm. havde inddraget Vesterbros borgere. Derudover har man haft et godt samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg.

Der opfordres til, at man ser mere på belysningen og at man i den sammenhæng højst sandsynligt kan hente penge til belysning, fra Sikker By, der ligger under Overborgmester, Frank Jensens, forvaltning. Vesterbro er kategoriseret som en udsat zone i København i forhold til Sikker By’s tryghedsbarometer, og man kan derfor formode, at Sikker By, vil støtte en belysning, der skaber mere tryghed.
Der bliver spurgt til hvornår beboerne ser den endelige projektplan, som man siger man vil gå i gang med I uge 12. Der svares, at så snart man har noget mere specifikt holder man et møde om det.
Spørgsmål: Kommer der flere end et ‘kryds’ på strækningen fra gasværksvej og op mod hovedbanegården og er der noget i forbindelse emd krydsene, der sænker trafikhastigheden?
Svar: Alle de markerede felter er hævet og fungerer dermed om bump – de er indrettet til en hastighed på 40km I timen. Man regner ikke med der kommer flere kryds end et på ovennævnte strækning. Vi forventer væsentlig lavere trafik intensitet på strækningen.
Spørgsmål: Istedgade: er der planer for hvordan man på andre måder får trafikken væk, der er for eksempel problemer med meget hoteltrafik

Istedgade, Liquid Landscapes v. Helle Rye Westphall: Regnvandshåndtering på Indre Vesterbro. Der er ikke bevilget penge. projektet er en del af Lokaludvalgets Bydelsplan 2012.
Helle Rye Westphall er medforfatter til et speciale omkring regnvandsbehandling på Vesterbro. Vesterbro har været plaget af regnvandsproblemer, stornedbør og for lidt kapacitet i kloakkerne. Det er særlig slemt på Istedgade. Vandet løber kun en vej – nedad, og da Istedgade ligger lavt løber vandet derhen. Faktisk har dele af Vesterbro (den sydøstlige del) tidligere været hav. Det hævede området omkring jernbaneovergangen, har samtidig skabt en ’gryde’, hvor vandmængderne strømmer hen: Det centrale vesterbro. Det er den udfordring der er søgt løst i Helle Rye Westphall’s speciale ved at opsætte et strategisk vandopsamlsingsforslag.
Ideen er at lede vandet ud under baneterrænet og ud i havnen og dermed begrænse de vandmængder der ryger ned mod bl.a. Istedgade. Forslaget indebærer både lukkede og åbne kanaler. En åben kanal langs Sønder Boulevard, hvor man kan nyde vandet. Istedgade er tænkt som et sted med vejbed og planter, som kan opsamle regnvand, inden det overskydende vand ender i kloakken. Heri er også tiltænkt nogle magasiner, der kan holde på vandet indtil kloakkerne igen kan optage mere vand. Beplantninger skaber også en grøn sammenhæng på Istedgade og igennem Vesterbro.
Der appelleres til, at når man alligevel ændrer Istedgade – trafikmæssigt – så bør man også intænke regnvandsopsamlingen. Vestebro lokaludvalg har sat en lille pulje penge af, til at specialeparret skal prøve at tænke deres strategiske vandopsamlingsforslag sammen med den nuværende trafikændringsplan. Slides fra oplæget

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Spørgsmål: Er det primært Sønder boulevard der lægges vægt på – er det ikke bedre at rykke projektet et andet sted hen – der hvor der er mest oversvømmelse?
Svar: Vi prøver med ideen om vandopsamling på Sønder Boulevard at stoppe vandet på vej ned til det laveste punkt – og på den måde skal det afhjælpe problemet, der hvor det er værst.

Maria Kirkeplads v. Peter Riber Christensen: Maria Kirkeplads. Der er bevilget penge til projektet. Arbejdet vil blive udført i 2013.
Maria Kirkeplads-projektet startede for 6 år siden med et ønske om at forny og renovere pladsen. Dengang var det de ’stærke brugere’, der brugte pladsen, og dermed pressede de brugere væk, der havde mest brug for Mariatjenesten. Det man gjorde dengang, var at lave interviews med Maria Kirkeplads’ naboer og foreninger. Ønsket var at ’stofscenen’ på Maria Kirkeplads ikke skulle adskille sig fra det øvrige Vesterbro. Der blev indledt en arkitektkonkurrence. Der kom tre forslag, hvor af to af dem er flettet sammen til det endelige projekt for pladsen. Det er lavet af  Mads Riis, Tanja Jordin og Kenneth Balfeldt.
Projektet indebærer opførslen af en stor glaskugle, der skal lyse over pladsen. Det skal være en belysning, der bruges i forbindelse med forskellige arrangementer (bryllup, dåb m.m.). Pladsen bliver i granit. Projektet er sponsoreret af Kbh kommune, Real Dania, og Mærsk. Man regner med at starte omkring 1. april 2013 og at projektet bygges over et par måneder. Der vil også blive sat glasdøre op indtil Mariatjennesten istedet for det hegn, der lige nu forhindrer folk i at bruge området som toilet. Det skal åbne op og skabe mere lys. Billed fra oplæg

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Der spørges til økonomien bag projektet og det oplyses, at Maria Kirkeplads-projektet koster godt 8 mio. kroner.

Metroselskabet v. Søren Sabat: Metroplads Arbejdet er i gang.
Cityringen på Vesterbro. Metroen skal være færdig i 2018. Der kommer 17 underjordiske stationer. I myldretiden vil metroen køre hvert andet minut. Den længste tur man kan få på cityringen er 12 min. (ved mindre man køre tur-retur). Metro selskabet I/S er bygherre og er ejet af Frederiksberg kommune og Kbh Kommune. Togene leveres af de samme som har leveret de udskældte IC4 tog, men som også er dem, der de seneste år har vundet priser for at lave de bedste førerløse toge.
Pt. er det den værste tid i anlægsperioden (med hensyn til gener for beboerne på Vesterbro). Det vil fortsætte et stykke tid. Først væggene er lavet, og vi bevæger os længere ned i undergrunden, bliver det bedre. Desværre er belastningen en del af vilkårene under byggeriet.
Der er en stor byggeplads på Sønder boulevard. En byggeplads man ikke får glæde af, da det ikke er her selve nedgangen for stationen kommer til at ligge.
Enghave Plads: her kommer en nedgang til metro
Byens hegn, hegnene omkring metroen: Sidste gang kæmpede man om hegnet med plakatmafiaen. Denne gang forsøger man med byens hegn, at udsmykke og skabe plads til kreative projekter. Der er også salg af reklameplads. Derudover er der lavet huller i hegnet, så folk kan følge med i hvad, der sker på byggepladsen. Slides fra oplæg

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Der spørges til økonomi, og det oplyses at Metroen (i alt) koster 21,3 mia. kr.
Der spørges til pladsernes udformning og det forklares, at pladsernes indretning kommer til at udformes sammen med Københavns kommune. Faste elementer for pladserne er dog lysindfald, trapper og nedgang (til metro).
Spørgsmål: Hvor højt må i larm, hvor lang tid har i dispensation og hvor lang tid må i arbejde til?
Svar: Jeg tror ikke engang man har fået godkendt dispensationsansøgningerne endnu. Men jeg kan slå fast, at i princippet må man arbejde døgnet rundt – det der er grænser for er, hvor meget man må støje.

Teaterpassagen-Gasværksvej-Skelbækgade v. Jens Løwe, Center for anlæg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune: Der er bevilget penge til projektet. Arbejdet udføres formentlig I 2014.
Ønsket er at skabe sammenhæng mellem Østerbro og Vesterbro for cyklister. I budget 2013 har man lagt et ekstra projekt, der hedder cykelstier på Gasværksvej (omkring skolen hvert fald). Der er også planer for Skelbæksgade og Teaterpassagen.
På Gasværksvej er opgaven at skabe cykelforhold, der henover Teaterpassagen forbinder Vesterbro med søerne og skabe bedre forhold for cyklister. Det er stadig ikke besluttet hvad der præcist skal laves. Ved skolen på Gasværksvej overvejer man stærkt at ensrette vejen. Det betyder, at 7 parkeringspladser nedlægges.
På Skelbækgade er planen, at der skal laves cykelstier i begge sider mellem Kødboderne og Ingerslevsgade. Der tales om at gøre det lovligt at cykle mod ensretning i Teaterpassagen, enten ved at lukke for bilkørsel eller ved at sætte signaler op.
Udførsel af projektet på Gasværksvej afventer Istedgade-projektet, så man regner først med at starte i marts 2013. Teaterpassage og Skelbæksgade, er der endnu ikke en tidsplan for hvornår kan påbegyndes. Slides fra oplæg

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Input fra plenum: Hvis man lukker teater passagen for biltrafik – så vil man samtidig også lukke af for en del af trafikken på Gasværksvej – da det er den vej der forbinder meget af trafikken til Indren By.

 

Sikker Skolevej Gasværksvej v. Lasse Glavind: Sikker skolevej Gasværksvej. Del af Lokaludvalgets bydelsplan.
Lasse er repræsentant for forældreinitiativet på Gasværksvejs skole. I dag er Vesterbro en af de mest familie-beboede bydele i København. Derfor har man genåbnet Gasværksvejens skole. Kbh kommune har niveauer for trafik, luftforurening og støj, der måde være på en skolevej. Efter fem år, var Kbh’s kommunes principper ikke taget brug i forbindelse med Gasværksvejens skole. Dermed forsøgte man gennem forældre initiativet at råbe kommunen op. Man har blandt andet gennem luftmåling dokumenteret luftforholdende er for høje – lige så høje som på H.C. Andersens Boulevard. Når man åbner vinduerne forurener man ‘ind’ på skolen – og støjniveauet er en hindring for undervisningsmiljøet. Metroens lastbiler kører forbi gasværksvejens skole. De kører også ind over fortovet og henover cykelstierne. Men udover metroen, kører anden tung transport også forbi. Forældre initiativet har derfor fået igangsat trafikmålinger i området. Her vises det, at meget af trafikken er gennemkørende, samt at færdselsreglerne overtrædes.
Initiativets konklusion er, at problemet er Gasværksvejens status, som fordelingsgade. Det blev den i forbindelse med byfornyelsen. Dengang valgte man, at det var den gade, der skulle lede trafikken ind gennem Vesterbro. Derfor arbejder initiativet nu på at få ændret vejens status fra fordelingsgade. Ønsket er at man spærrer gaden for biltrafik. Man tror ikke på, at en ensretning løser problemet – da en ensretning blot vil øge hastigheden. Derimod vil man gerne have cyklerne. Hvis man ændrer gadens status, så får kommunalpolitikerne også en mulighed for at ændre trafikken er tanken.
Besøg forældre initiativets hjemmeside: http://www.sikker-skolevej.dk/

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Der spørges til hvad alternativet for trafikken er, hvis man lukker Gasværksvej.
Svar: det er der flere bud på. Et nyt begreb er trafikfordampning; man skal holde op med at tænke
alternativer – når man begrænser mulighederne for at køre i bil, altså skærer ned på bilerne veje, så begrænser man også biltrafikken.
Spørgsmål: Er trafik tællingen lavet mens Bernstofsgade har været lukket?
Svar: Ja
Input fra plenum: Hvis man lukker teater passagen for biltrafik – så vil man samtidig også lukke af
for en del af trafikken på Gasværksvej – da det er den vej der forbinder meget af trafikken til Indre By.

 

Stofindtagelsesrum – Ivan Christensen, forstander for Mændenes Hjem.
Halmtorvet 9D og Lillesitedgade 2. Fra 1. juni 2012 blev det lovligt at drive et stofindtagelsesrum på Vesterbro. Man indledte samarbejdet i juni sammen med fixelancerne. I dag kører man noget i halmtorvet 9D og i de to fixelancer, der er ovre ved den tidligere cafe Dugnad. I fremtiden (når der er bygget om) skal Mændenes Hjem stå for det nye (permanente) fixerum.
Hvad tilbyder det permanente fixerummet:
Åbningstider: 8.30-23.30 – 365 dage om året. Ansatte: 6 sygeplejersker, 4 pædagoger, vicevært projektleder og læge. Der etableres 8 injektionspladser og 6 rygepladser. Man skal ikke kunne få karantæne fra stedet, så folk har ikke en undskyldning for at undlade at benytte stedet.
Formål: indtagelse af stoffer under sundhedsfaglig rådgivning. At skabe relationer og brobygning til det øvrige social- og sundhedsfaglige hjælpesystem.
Aflaste Vesterbro-gener i forbindelse med stofindtagelse.
Målgruppe: Folk med stærk afhængighed af stoffer, som selv er i stand til at håndtere indtag af stoffer.
I uge fem var det 1199 indtag i de midlertidige rum og hveranden ’besøgende’ var ikke Københavner. Se slides fra oplæg

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Økonomi: fra 2013 budget er der bevilget 18 mio. i  anlægsudgifter og 12 til drift om året.
Spørgsmål: Hvordan kan man i fremtiden komme forbi MændenesHhjem – der stå i forvejen mange brugere (i vejen)?
Svar: Vi tror faktisk ikke, at der vil komme flere, derude foran, da de nu vil gå ind og tage deres stoffer indenfor.
Spørgsmål: Kommer der fixerum i andre bydele?
Svar. Der er ikke blevet planlagt stodindtagelsesrum i andre bydele. Men en fixelancerne er tiltænkt at kunne køre rundt andre steder i byen i fremtiden.
Spørgsmål: Hvorfor går i først i gang med at bygge et permanent stofindtagelsesrum i Mændenes Hjem til januar? Og hvad vil i gøre for at begrænse gener i forbindelse med narkohandel tæt på beboelse?
Svar: Det skyldes, at der har været en del diskussion om hvor stofindtagelsesrummet skulle ligge og så tager det en tid med projektering i forbindelse med byggeriet. Med hensyn til handel med stoffer, så er det politiets afdeling. Vi prøver fra Mændenes Hjems side at gå i dialog og følge med i de tendenser, der eksisterer i forbindelse med handlen. Vi prøver at tage et medansvar ved at være i dialog med brugere og politi.
Spørgsmål: Der skal være 8 + 6 pladser til stofindtagelse – hvor mange er der brug for?
Svar: ja der er jo baseret på estimater osv. Men der er hvert fald et stort behov.
Input: Man burde lave nogle bænke eller nogle forskellige ting, der gør at folk kan eksistere sammen, det samme kunne man håbe på ved mændenes hjem. At man ved at ændre på vejprofilen gør det lettere og mere behageligt for brugere og beboere at færdes omkring Mændenes Hjem.

Lommepark v. Hovedbanen – Bruno Anders Schwede, Lokaludvalget
Fra Bruno lyder der en opfordring til, at folk vil deltage I processen med at skabe en helhedsplan for: Hovedbanen mod Vesterbro. Vi skal tænke på lys, på kunst og på branding af vesterbro til resten af byen.
Nuværende stituation: Indgangen til hovedbanegården ved Istedgade benyttes af mange mennesker dagligt, men det ligner en baggård og det er råt og grimt. Trods mange mennesker benytter det som hovedindgang til banegården til dagligt. I stedet skal det være indbydende og flot – så folk får en dejlig start på dagen på vej ind til banegården. I berlin har vi fx strandbarer ved Hauptbahnhof. Hvilke hensyn skal vi så tage? Vi skal tage hensyn til bygningens egenart, at der kommer metrostation i Stampesgade (som også kunne peppes lidt op, konstateres det), der skal være sammenhæng med de fysiske omgivelser og trafikken. Men man skal både tænke på Vesterbr-siden af Hovedbanen som en ind- og en udgang; hvad går man igennem for at komme ind og hvad går man ud til? Kan cykelrampen, op til DGI-Byen tænkes med? Se slides fra oplæg

Spørgsmål, svar og kommentarer fra plenum
Spørgsmål: Hvad er der sket med Københavns kommunes tidligere plan for lommepark ved
Reventlowsgade – er den opgivet – og i så fald er det fedt at LU holder ved.
Svar: Lommeparken, er ikke droppet, men afventer en masse andet byggeri. Men vi siger så den skal tænkes mere ind i det byggeri. Og vi synes Reventlowsgade trænger til en kærlig hånd.
Spørgsmål: Ender stedet ikke bare som et sted for ludere og lommetyve?
Svar: Hvis man skaber liv, så vil det vel blive dejligere for alle – og det, at der skal være mere grønt beplantet, det har ludere og lommetyve, vel også glæde af.
Spørgsmål: er der diskussioner om at lukke Reventlowsgade af? Eller hvordan vil man lave en plads?
Svar – nej, der skal ikke lukkes af for trafik, men da Stampesgade lukkes af, så ændre det noget. Men vi er slet ikke så konkrete endnu med hensyn til pladsen endnu.

Du kan se billeder med mere på facebook: http://www.facebook.com/media/set/?set=a.431637426903005.100533.133801176686633&type=1


3 kommentarer

  1. CHR. JØRGENSEN siger:

    MEGET FINT REFERAT. SAVNEDE AT DET IKKE NÆVNES OM ISTEDGADE AT DEN ENSRETTES I ANLÆGSTIDEN.Men derefter er det buisness as usual. Men som sagt vældig præcist og vel kortfattet referat. Tak, Christian

  2. CHR. JØRGENSEN siger:

    NO PICTURES??? PLEASE!!!! Inden jeg bliver ked.

Skriv en kommentar