www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
6 Sluk Lyset-Koncerter på Vesterbro
UDGIVET mar 2014 14

Den 29. marts kan du nyde en aften i skæret fra levende lys med venner, date eller familie, når Vesterbro Lokaludvalg inviterer til seks gratis Sluk Lyset-koncerter på Vesterbro i anledning af Earth Hour.

Sluk lyset, læn dig tilbage og nyd en forårsaften på Vesterbro med gratis toner på en af de seks lokale caféer og barer, der sammen med Vesterbro Lokaludvalg  holder Sluk Lyset-koncerter lørdag d. 29. marts fra kl. 20.30-21.30.

Koncertsteder og bands

  • Onkel Bobs Hytte –  Michael Spillemand // Danske evergreens
  • Pegasus – Dukholt&Co. // Smooth Jazz
  • Fru Snorks –  Peter Dobronyi – ”Kaptajn Kina og de Otte Heste” // Pop og viser
  • Riesen – ROXY JULES stripped down og SPEkTR Light //SPEkTR light: instrumental filminspireret soundtrack musik. ROXY JULES stripped down: tungt, støjende drone-rock.
  • Simpelt V – Michel Belli // Pop/rock
  • Det Gule Hus

 

Tilmeld dig på Facebook

Earth Hour
Earth Hour er den time, hvor millioner af mennesker og tusindvis af byer verden over slukker lyset i en time for at sende et signal om, at det er nu vi skal handle for at stoppe den globale opvarmning – ikke blot den ene time, men hele året rundt.

Læs mere om Earthhour og Sharing Copenhagen, som Sluk Lyset er en del af.

Levende lys og miljøet
Hvis alle levende lys på det europæiske marked var Svanemærkede, ville det give en besparelse i CO2 på ca. 841.000 tons CO2 om året.

Det naturligste og mest ideelle – Bivokslys
Bivoks er et naturligt biprodukt af biavlernes honningproduktion, den skal ikke bearbejdes særligt meget og kan produceres lokalt. Bivokslys soder mindre og er derfor sundere.

Det næste lige så gode valg.
Lys af 100% plantestearin af palmeolie fra en bæredygtig RSPO-certificeret produktion. RSPO = Roundtable on Sustainable Palm Oil. De fås også økologiske.

Det letteste, der stadig er et godt valg.
Svanemærkede lys. Mindst 90% af lyset skal bestå af fornybare materialer som fx stearin, der kommer fra dyr og planter. Plantestearinen stammer fra bæredygtigt skovbrug, men der stilles ikke særlige krav til den stearin, der produceres af talg fra affaldsprodukter i fødevareindustrien. Til gengæld er der stillet en lang række sundhedsmæssige krav til svanemærkede lys.



Skriv en kommentar